Den 13/12-11

Udbrud af den Amerikanske borger krig og det første år.

 Hvornår skete hvad?

1860-1861 ”Det bliver til krig”

November 1860- Lincoln vælges til præsident.

December 1860- de ”hard core” sydstater mødes for at melde sig ud.

1.       Radikale

2.        samarbejdsvillige

3.       unions tilhængerne

Februar 1861- de konføderate stater (syd)

Januar – marts 1861- forskellige kompromis forsøg.

April 1861- fort sumter beskydes à mobilisering krig

4 moderate stater går ind i Konføderasiet

PAUSE

Kursistoplæg : Noter fra alle oplæg ligger på fronter.

Peter holdte oplæg om den total krig, den ubegrænset krig:

Mobilisering/brug af alle til rådighed stående midler:

•        Menneskelige

•        Industrielle

•        Landbrugs

•        Militære

•        Naturlige

•        Teknologiske

•        Mentale

Målet med dette fuldstændige at uskadeliggøre fjenden eller forhindre ham i at gøre nogen modstand

Total krig er ikke nye baner at tænke i, dog er det først blevet et mål i nyere krige.

Teoretisk grundlag i Clausewitzs: Krig er fortsættelse af politik med udvidede midler – det handler om at gennemtvinge modstanderen sin vilje – derfor er det nødvendigt at bruge de totale midler til det. Der skelnes ikke mellem soldater og civile – alle på modstanderens side er fjender! Skal ses i sammenhæng med den industrialiserede krig med masse hære. Historisk set i glimt før 1850 (København 1807), men ses først rigtigt under Den Amerikanske Borgerkrig, for alvor under 1. Verdenskrig, ekstremt under 2. Verdenskrig.

Til sidst læste vi og analyserede kilden: Theodore Upson om krigens udbrud 1861.

Torsdag den 7/12-11

Så blev der taget hul på den Amerikanske borgerkrig!

 Lektierne hjemmefra var siderne 24-32 + 46-48 I Allan Ahle's Den Amerikanske borgerkrig.
Før frokost gik vi i gang med at læse kilder i grupper om tiden op til borgerkrigen.
Vi arbejdede bla med teksterne:
 
Tekst 3
Harriet Martineau om slaveriet 1838

Tekst 4
Sir Charles Lyell om slaveriet 1859

Tekst 8
Abraham Lincolns "House Divided" tale 1858

De blev gennemgået med værktøjskassen efter frokost

Så gik Peter i gang med et oplæg hvor vi snakkede om forskellene mellem nord og syd, om slavernes forhold og de forskellige årsager til at der opstod borgerkrig mellem nord og sydstaterne i Amerika

OPHAV TIL KONFLIKTEN
 
Syden:
Bomuldsdyrkning var den primære indtjeningskilde i syden, Og i 1793 opfinder Eli Whitney "The Cotton Gin" en maskine til at oprense bomuld der fjerner den flaskehals som oprensningen tidligere har været i produktionen, med det resultat at efterspørgslen på slaver stiger kraftigt, syden afsøtter primært sit bomuld til england og er mægtigt interesseret i fri handel og åbne markeder

Norden:
Der bliver istedet i norden satset på Industrien, bomuld har ikke gode betingelser nordpå og de nordiske stater er interesseret i at sætte høje toldsatser for at beskytte deres markeder mod konkurrencen fra udlandet
dette går samtidig udover sydstaterne, da de producerer råvarer og importere færdiglavede produkter fra norden

Slaverne:
I norden var slaverne frigivet og holdningen til slaverne var en del anderledes end det konservative syd, der opstod en gruppe der kaldte sig selv for abolitionisterne der ønskede slaveriet bortskaffet hurtigs muligt, men ellers var norden modvillig i at blande sig i sydens affærer, det tavse flertal gjorde at abolitionisterne fik mere at sige end end deres antal berretigede dem til, spørgsmålet og holdningene til slaverne blev den egentlige grundårsag til konflikten mellem nord og syd

Spørgsmålet om de nye territorier:
I takt med at Unionen udvidede sig, blev spørgsmålet så om hvorvidt de nye stater skulle være slavestater eller ej. For at dæmpe gemytterne  blev der indgået et kompromis "missouri kompromiset" i 1820 hvor det blev afgjort at der for fremtiden skulle optages lige så mange slavestater som slavefri stater og desuden blev slaveriet forbudt nord for en linie på 36 grader 30 nordlig bredde.

Præsidentvalg 1860
Det blev slavemodstanderen Abraham lincoln som i 1860 vandt det Amerikanske præsidentvalg, og det blev den egentlige kulmination på konflikten, tidligere havde intet parti udtalt sig imod slaveriet og nu var der blevet valgt en præsident der var modstander af slaveriet,  ummidelbart herefter valgte sydstaterne at løsrive sig fra unionen.

Efter der var blevet ridset årsager op og diskuteret lidt frem og tilbage, sluttede vi timen af med at se klip fra en TV udsendelse om den Amerikanske borgerkrig.

Uffe D.B

tirsdag den 5/12-11

den første halve time inden pausen blev der snakkede om den franske revolution. Hvad årsagerne var, og hvornår den første franske revalution kom. så var vi også inde på Napoleons tid
 Noter, der til :

Årsager:

-          Finanskrise, pga. krige, dyrt hof

-           Undertrykkelse af bønderne à adelens særrettighed à skattetryk

-          Kongen stiller krav til adelen, vil have de skal betale skat, det er adelen ikke glad for.

-          Oplysningstiden: Almen vide, fornuft, ligeberettigelse, folket selvbestemmelse à Voltaire, Rousseau når borgerskabet.

-          Hungersnød

Den første revolution 1789-1792:
- Stænderforsamling à 3 stænder: Gejstlige, adelige og borgerlige à national forsamling.
- Bønder og borger stormer Bastilien (fængsel) à skaber revolutionen 1789.
- Ny forfatning 1791+ menneskerettigheder 

Rædselsregimet 1792-1795:
- Høj adel, fransk konge og andre europæiske lande, søger at stoppe revolutionen vs. Ekstreme revolutionære tager magten (Danton, Robespirre) à ny forfatning + tusindvis af henrettelser bl.a. Kongen
- Til sidst guillotineres også Danton og Robespirre   

Direktoratet og Napoleonstiden 1795-1815:
Direktoratet: 5 borger bliver ledere af republikken
1799: Konsulstyre med Napoleon som leder
1804: Napoleon kejser + reformere republikken
1798-1812: Napoleon tryner næsten alle europæiske stater, minus England
Danmarks rolle 1801: Slaget på Reden pga. handel mod England
1807: KBH bombes og flåden stjæles af Englænderne
1812-1815: Napoleons nederlag mod Rusland  

Efter pausen, gik vi igang med kompendiumet, hvor vi læste en kilde, på side 11. Der hedder Menneskerettighedserklæringen 26ende august 1789. Hvor det er Frankrig, der for lavet nye love.

Noter der til:

- Kontehst: efter folkets stom på Brastillien -> folket og borgerskabet

efter dette skulle vi se om nogle af afsnitne passede sammen

Noter der til:

1-4 : om folkets rettigheder . frihed under politisk styrer

5-9: lovens sikre rettigheder, for samfundet, ret sikkerhed

10-11: frihedens natur: ytring, tanker og religion

12-17: Administration : økonomisk, embedsmænd

så så vi lidt på hvordan Danmark så ud, da den franske revolution sker.

Noter der til:

-1770/1772 : ytringsfrihed under Struensee

- 1785: staunsbåndets ophævelse -> mere frie bønder

Så læste vi noget af en anden kilde for kompendiumet, på side 13. FN´s menneskerettighedserklæring

Noter der til:

Gjort til lidt universelle rettigheder -> hele den menneskelig familie

- Meget mere specifik( køn, sporg, race, religion, ovs) -(mod slaveri) - (totur, straf)- (forskelsbehandling)

Så hørte vi et meget smuk stykke musik, for den franske revolution, som sener hen blev den franske national sang. Den hedder La Marseillaise.

Noter der til:

-folket i centrum 

- revolutions sang-> oprør 

- formål: motivere og samle. 

Vi sluttede timen af med hvordan den franske revolution havde haft betydning for Europa. 

Noter der til: 

-brug af egen fornuft 

-mulighed for forandring af det tradionelt 

-folkets selvbestemmelse frem for herskernes

-vaccination mod voldlige revolutioner (kun Danmark)  

cecilie

Onsdag den 30/11

Hej venner
Timen startede med at Peter, havde lavet nogen spørgsmål omkring lektien, som vi gennemgik ved bordene.  Lektien var: komp. S. 55-60
Bagefter så vi en film om, hvordan jøderne lever i USA.  Efter filmen snakkede vi om, hvilke kendetegn der var ved jøderne, som var med i filmen.
Vi så også en film om, hvordan jøderne blev behandlet af nazisterne, i nazisternes udryddelses lejre.
Til sidst skulle vi læse teksten på side 61 i vores komp. (udvælgelse og pagt) da vi havde læst, skulle vi gå sammen 2 – eller 3 personer og skrive, hvad vi troede gud sagde til Abraham.

Den jødiske verden:
Adam: Det første menneske.
Abraham: Udvælgelsen af jøderne.
Moses: Fører jøderne ud af Egypten + får loven Torah.
David: Slår Goliath ihjel + konge over Isral.
Det babylonsk fangeskab: synagoger + talmud (begynder på fortolkning af loven)
Messianske førerstilling: frelser eller et frelserige til himmelsk Jerusalem på jorden.

lektie til næste gang:
Bord 1 – komp. S. 62-64 (til og med konservativ jødedom)
Bord 2 – komp. S. 65-66 (fra ”to jødiske kulturer” – husk også politisk zionisme)
Bord 3 – komp. S. 66 (det om Chassidisme)
Bord 4 – komp. S. 66-68 (fra ”Religiøse forpligtigelser” til ”synagogen”)
Bord 5 – komp. S. 68-69 (fra ”synagogen”)
Bord 6 – komp. S. 70-71

Den Amerikanske revolution og republik

I dag, d. 1/12-2011 til historie har vi haft om den amerikanske revolution og republik.

Først blev vi bedt om at definere de to ord i grupper. Vi ramte meget rigtigt og dog alligevel en smule ved siden af:

- Revolution: En pludselig, kvalitativ forandring. Altså en forandring der skal ændre en ting (i dette tilfælde det engelske styre i USA) til noget bedre. Vi har den amerikanske i 1787, den franske i 1789 og den russiske i 1917

-Republik: Et folkevalgt styreform, med en lovgivende forsamling og et udøvende statsoverhoved, fx. en præsident. Inspireret af det romerske rige.

- FROKOST -

Efter pausen fik vi udleveret et ark med tips en 13'er. Med forskellige spørgsmål til lektien. Bla. hvilke geografiske områder som franskmænd og enlændere dominerede og årstal for forfatninger.

Efter dette tog vi hul på USA's forfatning fra 1787.
Her kiggede vi på magtfordelingen i USA.
Kongressen - den lovgivende magt:
Her taler vi om to kongreshuse
Representanternes hus bestod af medlemmer fra hver stat. Stater med mange indbyggere havde mange representanter og omvendt havde stater med få indbyggere færre representanter. I disse beregninger tæller indianere ikke og sorte har kun en værdi af 3/5.
Senatet bestod af to senatorer fra hver stat.
De to kongreshuse laver lovforslag med en flertalsafstemning og sender dem derefter til præsidenten der skal godkende loven. Hvis ikke han godkender, nedlægger han veto og sender lovforslaget tilbage til kongressen med begrundelse for afviselsen. Kongressen kan derefter stemme igen og hvis 2/3 af kongressen stadig vil indføre loven, kan de forbigå præsidentens veto.
Kongressen skal også godkende højesteret dommere, der bliver udnævnt af El presidente.
Den kan desuden anklage præsidenten for embedsforbrydelse.
Præsidenten - den udøvende magt:
Præsidenten bestemmer hvordan lovene skal udøves. Han er det militærer overhoved i USA. Han har en vetoret til at gå mod lovforslag fra kongressen. Desuden udvælger han også højesteret dommere, der skal godkendes af kongressen.
Højesteret - den dømmende magt:
Højesteretten er uafhængig af præsidenten. De holder øje med at præsidenten og kongressen ikke går mod forfatningen i handlinger og lovforslag og de sørger for at lovene bliver overholdt fra kongressen og præsidentens side.
Tillæg i forfatningen:
Desuden står der også i forfatningen at sorte/slaver der flygter til en anden stat, skal udleveres af staten tilbage til slavens ejer. Den skriver også at delstater ikke må lave love der går mod forfatningen og at USA skal beskytte alle delstater mod invasioner. USA må desuden heller ikke lægge særlige afgifter og told på enkelt stater. Det er op til staten selv. Den skriver også om en loyalitetsed.

Til slut så vi en lille film med en meget klog mand, der fortalte at grunden til at man begynde at lave denne revolution var at man var geografisk langt fra sit styre i Enland og man derfor ikke ville underlægges denne når man ikke havde politisk indflydelse.

ANDREAS TAGER IKKE ANSVAR FOR INHOLDETS PÅLIDELIGHED

Industrialisering og liberalisme

Sidste gang handlede det særligt om to emner:

1. Den industrielle revolution:

Oven på spørgelegen rettede jeg fokus på et spørgsmål omkring konsekvenserne af den industrielle revolution i England - først var vi nødt til at forholde os til denne revolution;

Den voksne uldproduktion bannede vejen for spinnemaskiner (Spinning Jenny), dampmaskiner til brug ved pumper ved minedrift, andre maskiner og de første lokomotiver, samt jernindustri med behov for rigelig kulforsyning (derfor minedrift) - det hænger altså sammen.

Denne industrialisering skabte industribyer, specialiseret arbejdsdeling, vandring for land til by (og dermed en arbejderklasse), forøget produktion og dermed nye eksportmuligheder - både vækst og velstand, men også sociale problemer, udnyttelse af arbejdskraft og forurening (og et Østeuropa fanget i korteksport til Vesteuropa)

2. Frihandel og økonomisk liberalisme:

Skotten Adam Smith udtænkte den økonomiske liberalisme; ingen statslig indblanden i markedskræfterne, afbalanceret prodution af forskellige varer og optimal udnyttelse af arbejdskræfter (som set i kilden) vil medfører velstand for initiativertagere, men også for folk i deres lande og fællesskaber.

Bagsider; ingen regulering kan fører til inflation eller overproduktion, Smith tager ikke højde for befolkningsvækst, mere vil ha' mer!

30-årskrigen

Lektien til dagen: 218-227 i Europas vej

Vi snakkede i dag om 30-årskrigen og om at det havde en stor effekt på Europa

Første fase: i slutningen af det 15-tallet starten af 16-tallet

”de spanske krige”

-          Spaniens Filip 2. Blander religion og politik i forskellige krige

-          De nordlige Nederlande: Holland blive uafhængig

-          England forsøges invaderet i 1588 men det bliver en fiasko for spanierne.

Anden fase: 30-årskrigen 1618-1648

Årsagen til 30 års krigen skyldes at religion og politik bliver blandet sammen. Krigen er imellem Katolikkerne og protestanterne.

I 1648 bliver freden så skabt med den Westfalske traktat. Det store ved den Westfalske fred er at det er en af de første større fredsforhandlinger og at den får skabt en for form religiøs tolerance mellem landene og derved en stabilitet.

Tredje fase: 1648-1750

-         Frankrig havde fået tilkæmpet sig en masse land og går derfor fra 30-årskrigen som sejrherre

-         Rusland får succes i store nordishe krig og dermed adgang til østersøen

-         Preussen opstår som en stærk militær magt og slår østrig.

-          Masser af kolonikrige ml. Frankrig, England og Holland

I slutningen af timen snakked vi om Voltaire (1694-1778). Han var oplysnings filosof og Deist (han troede på at der havde været en gud som nu var gået på ferie). Han var imod den vej religionen var ude på og mente at de gejstlige var indsnævrede og barbariske. (side 8 i "Den dobbelte revolution og Amerikanske borgerkrig" kompendiet)

Lektie til næste gang: 235-237 + 242-250

Enevælde - den nye ramme om et mere handelsorienteret Europa 1550-1700

Sidste gang stod særlig i frihandelens og enevældens tegn:

Fra 1550 havde renæssancens tanker, reformationens religiøse frigørelse og opdagelsen af de nye verden lavet om på Europa og bevirket store forandringer:

- Befolkning tilvækst, bl.a. som følge af forbedrede levevilkår i Vesteuropa
- Nye politiske magter ind; Spanien og Portugal, der dog ikke kan holde på magten, og giver den videre til England, Nederlandene og Frankrig
- Noget ligende sker på handelsområdet, der bliver den nye dynamo på flere fronter - Nordvestueuropa fører anden i den nye kapitalisme, hvor udbud og efterspørgsel dikterer nye investeringer i ny handel

Ny autoritet skal til for at tøjle de nye kræfter hos det handlende borgerskab og med kirkens magt væk kan kongen trumfe igennem og tage megen magt fra adelen og opbygge en stærk stat med centralisering, administration og hær - ofte i samarbejde med det nye stærke borgerskab.

Ud af det træder enevælden med arverettigheder og Gudgiven magt over hele staten og folket i den:

- Vi så på Frankrig under Ludvig den 14. - hans forklaring på og forsvar af, hvorfor han tog magten
- Oplæg om enevældens indførelse i Danmark, der sker oven på adelens svigt i Karl Gustavkrigene 1657-1660 - derfor Frederik den 3. enevældig som Ludvig i 1660-1661.

Historie d. 27 Oktober

Lektie til denne dag Europas vej s. 140-148


Resume af lektien:
Den lutherske reformation begynder i Tyskland, som bestod af små fyrstedømmer underlagt af kejseren, splitter middelalderkirken i 1517. Karl d. 5. bliver valgt til kejser i 1519, som ønsker at styrke sin magt  med skatter, lejetropper og embedsmænd. En af Karl d. 5s modstandere var Frans d. 1. af Frankrig, som gentagende gange kommer krig mod hinanden om hertugdømmet i Norditalien. Desuden var Karl d. 5s kejserrige truet af den Osmanniske rige i den østlige og sydlige del.
Karl d. 5s idealer var at skabe et kejserige, som omfattede hele kristenheden og en samlet kirke.

I 1500 tallet var der stærk kritik af pavemagten. Humanistisk lærdom havde bredt sig til norden. En af de skarpeste kritikere var Erasmus af Rotterdam. Han mente at mennesket havde fri vilje og kunne komme i himlen ved at leve et godt liv. Humanisterne ønskede ikke ændringer af kirkens lære eller splittelse af kirke.

---Vi fik udleveret spørgsmål og blev delt i grupper. her nogen notater


Karl-5s riger
-Det Tysk-romerske rige, -Nederlandene, -Spanien(Sydamerika) og store dele af Italien

Politiske Situation
-Højkonjunktur, -konflikt mellem Frankrig og romersk rige

Karl-5s fjender
-Tyrkerne, -Frans d. 1 af Frankrig, -Paven

Fremgang
-Markedsøkonomi, -forlangsindustri

Bod
En slags kirkelig straf for at opveje synder, fx almisse

Bivirkningerne af befolknings tilvækst
-Arbejdsløshed og fattigdom, -urbanisering af tilvækst med tilhørende sociale problem

Undergangsstemningen omkring 1500
-Pesten, -landbrugskriser, -stærk kristen bevidsthed, -griskhed fattigdom

Kritik af kirken
-Humanister (større næstkærlighed, fri vilje), -ekstramister

Vi analyserede kilden af Erasmus: "Dårskabens pris" som findes i Kompendiet s. 3-4

1) Senmiddelalderens afslutning

2) Kilden er fra 1509

4) Afsenderen er Erasmus og henvender sig til folket

5) Kritik af folkets dårskab
    kilden er kritiserende og hånelig

9) Kilden er et særtilfælde

14) Teksten er en primær kilde

Det var alt hvad jeg kunne huske, Jeg undskylder forsinkelsen :)
- Mustafa Arik

Historie - Tirsdag d. 1 november 2011; Reformationen

Dagen startede i vores nye tirsdagslokale; 1207.

Vi startede med at lave billedanalyse af disse to billeder;

-          Gregormessen (fra 1479)
-          Alterbordsforside (fra 1561)

Begge billeder kan findes på side 5 og 6 i Kompendiet;

Europas overgang fra middelalder til moderne tid – indre og ydre forandringer.

Dagens store hovedperson var Martin Luther (1483-1546). Peter holdte et læreroplæg på powerpoint om Luther. Den kan findes inde i fronter.

Martin Luther brød sig ikke om afladshandlen, der sprang ud i 1517. Han skrev sine 95 teser (videnskabelige påstande) som protest mod dette. Han blev smidt ud af kirken, og blev dømt fredløs. Men han fik støtte af de tyske fyrster, hvorefter han i året 1534 oversatte biblen til tysk. Herefter begyndte Protestantismen.

Protestantismens top 8:
1)      Bibelen er grundlag for troen
2)      Troen kommer af det, der høres
3)      Mennesket er retfærdiggjort ved troen
4)      Dåben
5)      Nadveren
6)      Fyrsten er kirkens overhoved
7)      Vi er alle præster
8)      Gudstjenesten

Men det endte ikke som Luther ønskede det. Nogle af bønderne endte med at begå kriminelle handlinger, og brugte evangeliet som baggrund for dette. Luther tog afstand fra det, og men skrev en voldsom skrift, hvori han nærmest gjorde dem fredløse.

Denne tekst lavede vi alle kildeanalyse over, med punkterne 1 til 5, og med punkt 9 og 14.

Teksten ”Slå de gale hunde, bønderne, ned” af Martin Luther, kan findes på side 7 i Kompendiet;

Europas overgang fra middelalder til moderne tid – indre og ydre forandringer.

Kildeanalyse af ”Slå de gale hunde, bønderne, ned”

1)      Kilden er fra reformationen
2)      Den er fra år 1525
3)      Kilden er fra Tyskland
4)      Afsender af denne kilde er Martin Luther – Modtagerne er de adelige, og fyrsterne.
5)      Luther ønsker få slået bønderne ned. Det skyldes; f.eks. svigtetroskab, plyndringer, og at de kriminelle brugte evangeliet som baggrund for disse handlinger.
9)      Kilden er et særtilfælde
14) Teksten er en primær kilde

Så var vi vist ved vejs ende.

- Stine Hansen

Historie d. 24. oktober. Nyt emne: Europas overgang fra middelalder til moderne tid - indre og ydre forandringer

Først og fremmest gennemgik vi Europas historie op til ca. 1300-tallet.
Indtil videre har vi gennemgået nogle forskellige begivenheder bl.a.:

• - Korstogene: Det var en succes i begyndelsen, men endte i fiaskoer.
• - Feudalisme: Trekantsstrukturen begynder med kongen i toppen.
• - Stor handel og byudvikling. Folk begynder bl.a. at flytte mere til byerne.
• - Kirkens magt oplever er klimaks, men er på vej tilbage pga. kongen

Nyt emne: Europas overgang fra middelalder til moderne tid - indre og ydre forandringer

Vi fik fortalt at der opstod en krise som strakte sig fra ca. år 1300-1500. (Europas vej s. 117-129)
Vi delte dem op i 3 forskellige kategorier: Landbrug og sygdom, krige og den kirkelige konflikt. Det så nogenlunde således ud:

Landbrug & sygdom:
For stor befolkning= ikke mad nok til alle.
Faldende temperaturer medførte, at høstene slog fejl.
I 1340'erne udbrød pesten "Den sorte død" i Europa og op mod 50% af befolkningen dør. Pesten er kommet til fra Asien, og er en bakterie som rotters lopper har haft som har spredt sig til folket.
Pesten tynger ud i befolkningen, hvilket medfører bedre arbejdsmuligheder for de overlevende.

Krige:
Hundredårskrigen bryder ud mellem Frankrig og England, da der er uenighed omkring hvem der skal styre Frankrig. Krigen bliver kaldt 100-års krigen, men varede reelt i 116 år, fra år 1337 til 1453.
Professionelle lejehære bliver mere udbredt.
Osmannerne (tyrkere) invaderer Byzans og Balkan, hvilket medfører at Byzans udslettes i 1453. Osmannerne brugte bl.a. centraliserede hære, samt krudtvåben. derfor vandt de overlegent.


Den kirkelige konflikt:
I ca. begyndelsen af 1300-tallet opstår der uoverensstemmelser omkring hvem der skal være pave, dette medfører to paver- En i Avignon og en i Rom.
Reformtanker:
1) Hussitterne, hvor lederen Jan Hus bliver fængslet og brændt. Der var et oprør og en separat kirke i Bøhmen.
2) I sidste halvdel af 1300-tallet startede den engelske teolog, John Wycliff, en bevægelse der ville reformere kirken. Han mener ikke at kirken skal besidde jord. Wycliff fik sympati hos kongemagten og levede til sine dages ende.


Derefter hørte vi kort om Renæssancen som var et "lyspunkt".

Renæssancen er en genfødsel og der er fokus på menneskets tanker og ikke mindst antikkens, samt værker. Man kan sige at humanismen i den grad er i fokus.


Derefter blev vi inddelt i grupper og 2 kilder fra kompendiet "Europas overgang fra middelalder til moderne tid" s. 1+2.

På side 1, møder vi en advarsel fra Kong Magnus fra år 1349 mod "den store plage". Med 2den store plage", mener Kong Magnus "Den sorte pest". Han advarer mod den kommen. Han beder i bund og grund om at gå i kirke og skrifte, faste på fredage samt ofre til de fattige for at bortholde pesten.

På side 2, er der en kilde tilbage fra år 1354, ca. 1. juli, som er udsendt af Kong Valdemar IV "Atterdag". Denne omhandler at folk kan blive benådet for deres handlinger og dødsstraf, pga. den store befolkningsmangel som pesten har skabt.


Begge disse kilder er PRIMÆRE ! , så er det vidst understreget, selvom der var mange bud i timen :)



Derefter holdte Peter 2 oplæg. Et oplæg om Den sorte død samt et oplæg om Renæssance og reformtion. Begge disse kan findes på Fronter.

Her er et link over Pestens spredning i Europa:
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Bubonic_plague_map.PNG


Det var alt herfra :D

- Stine.

Histore d. 22. september

Denne startede, som altid, med gennemgang af lektier. Lektier var fra "fra stamme til folk" side 72-76. Dette stykke omhandler valdemartiden. Først om hvordan stormændene købte sig indflydelse på kirken med gaver og indflydelse ved at blive slået til ridder og deltage i korstogene. Dette gav også en international status for stormændene.

Der var stridighed mellem konge og kirke, men i 1170 fik kong valdemar d. 1. (d. store) og paven forsonet og valdemars far blev helgenkåret og hans søn Knud blev kronet til konge og salvet, som den første danske konge. Ceremonien skulle symbolisere DK's anerkendelse af guddommen og salvingen og helgengørelsen skule sikre en kongelig dominans i landet og samtidig sikre arvefølge til tronen.

Valdemar d. 1. udviklede et regeringssystem, hvor konget styrede og blev rådgivet af gejstlige og stormænd. Han nedsatte også et regnskabsvæsen, så kongetmagten blev "virksomhed" og man havde mere overblik over, hvor meget man tjente og hvor meget man kunne bruge.
Mange af kongens rådgivere tænkte også i slægtsinteresser. Så selvom man rådgav kongen til landets bedste, var det i virkeligheden mere til ens egens slægts bedste. Det samme gjaldt kirken som ud ad til talte for individet, men i virkeligheden også var slægtstænkere.
Lovene blev lavet af landstingene, som var domineret af stormænd. Landstingene lå i Viborg, Ringsted og Lund. De lavede love og fældede domme
Internationalt blev det i væsentlig faktor at kirken var med i kongemagten. Venderne angreb ofte Danmark fra østersøen. Det gjorde at Absalon kunne give lov til korstog mod baltikum og Valdem d. 2. erobrede en stor del af østersø området. Dette var de første danske korstog. Dette nyerbrede land brød sammen kort tid efter, grundet et økonomisk og militært pres fra den tyske kejser.

Efter frokostpausen analyserede vi korstogsbilleder fra kompendiet.
Det første billede var et maleri af kampene mellem tyrkere og kristne. Her vises de kristne som dominerende og store og tyrkerne vises som små, sørgelige individer uden noget at kæmpe for.
Det andet billede var af Pave Urban på rejse i Frankrig, hvor korstogstalen er fra.
Det tredje billede var belejring af Jerusalem.
Det fjerde billede viser hvordan muslimerne henrettede de kristen - i følge kirken.
Det femte billede viser hvordan riddere og soldater marchere mod jerusalem med en engel som guide. Der var i imidlertid uenighed på klassen om hvor vidt denne engel symboliserede en gudsbeskyttende tryghed hos soldaterne eller det modsatte.
Det sidste billede viser fundet af Jesu kors. Ikke helt troværdigt da korset er pænt og flot uden en skramme.

Vi læste i kompendiet s. 20 en nutidig muslimsk vurdering af korstogene og hvad den har gjort ved den muslimske opfattelse af europæere og kristne. Det giver muslimer et billede at et aggresivt og fanatisk europa - kort sagt. :p

Vi perspektiverede også emnet til George W. Bush's tale i forbindelse med 9/11 om korstog. (Kan ses på you tube) Desuden så vi også Anders Breiviks propagandevideo.

Hermed afsluttede vi emnet om korstogene.

PS. Andreas giver ingen garanti for indholdets pålidelighed :p

Korstogene (Europas vej s. 100-101 + 103-114)

Historie timen d. 15 September
Gennemgik det vi havde læst og lektie spørgsmålene
Læste kilder og gennemgik dem
Så film


Lektie spørgsmålene

Hvorfor blev der kaldt til korstog i 1095 ? Hvem gjorde det ?

Paven gjorde det af flere forskellige årsager
''Svinske og urene tyrkere underkuer vores brødre!'' sagde paven til stormænd og biskopper , forsamlede på et kirkemøde i Frankrig i 1095 (som iflg. den film vi så ikke foregik i kirken men på en mark ?)
Tyrkerne havde trængt ind i den arabiske verden i løbet af 1000tallet og havde erobret magten i Palæstina, Syrien & Mesopotamien i 1092. De blev muslimer .
Byzans var truede af dem (byzantinerne --> græsk ortodokse kirke (dog kristne))

Hvad bevirker det 1. korstog ? Hvilke politiske, religiøse og kulturelle forandringer sætter det gang i ?


4-5000 riddere & 30.000 fodfolk drager mod Jerusalem i 1096
D. 15 juli dræbte de ALLE muslimske indbyggere (jøder, saracenere og kættere var djævle og skulle dø)
Paven måtte tit kalde til nye korstoge
"Ekspansiv", "udadvendt" kultur der har pligt til at omvende andre ellers ville deres sjæle fortabes
Kristne konger og fyrster ser snit til at erobre/få land med kristen velsignelse fra de vantro

Hvilke konsekvenser får Djengis Khans erobringer - for verden, for europæerne ?

1206 høvding samler stammerne under sin ledelse , erobrer nordkina , vender sig fra 1237 mod Rusland (græsk/katolske) & Central Europa .
Rusland kommer under dem og de skulle betale skat (de er dog ligeglade med religionen)
1400tallet mister de herredømmet i det sydlige Rusland

Hvorfor udviklede handlen sig markant i Europa fra år 1000 ? Hvad kom det til at betyde for byerne ?

Korstogene var ikke kun pga tro, handelsvejene gik igennem mellemøsten, - Tyrkerne gjorde handlen besværlig og dyr.
Pga. befolkningsvækst, forandringer i landbruget, handel vokser - byerne vokser
Byer langs østersøen voksede sig store og rige

Byernes nye rolle skaber helt ny kultur: hvilken ? Hvilken betydning får den for hele Vesteuropa ?

Byerne fik mere frihed, frie borgere, nye institutioner --> politiske, økonomiske og videnskabelige
Selvstyrende byer --> fri af feudale bånd (Venedig d. første by m. selvstyre)
1200tallet voksede selvstændige bystater (men man skulle op i købmændenes rækker for at få adgang til bystyret)


Korstog - hvad tror vi ?


- Religiøs udrensning
- Tilraning af rigdom under religiøst påskud
- Syndsforladelse
- Hellig krig
- Befrielse af Jerusalem

Eksterne (noget udenfor Vesteuropa):
-tyrkernes fremgang
-sikre handelsveje
Interne (noget der sker indenfor Vesteuropa):
-intern europæisk samling pga. for mange indre kampe
-pavens strid med Genova
Personlige:
-paven ønsker mere magt og prestige
-magt og rigdom
Religion-mentalitet:
-paven vil styrke romerkirken, bla. overfor ortodokskirke
-tiltagne fromhed og flere pilgrimsfærde
-få det hellige land


Kilderne (Kompendiet om korstogene s. 4-6)


Kilde 1 (s. 4)
Guibert af Nogent (en kirkens mand) beskriver korstog (1100-1108)

Kilde 2 (s. 4)
Brev skrevet af Bernhard af Clairvaux (religiøs leder)
Opfordring til korstog

Kilde s. 5
Ridder (ridder-adelig) om erobring af Jerusalem -->
1. voldelig nedslagtning 2. plyndring 3. beder
Højmiddelalder, beskriver noget i 1098/99 (måske skrevet i Jerusalem)

Kilde s. 6
Al Sulami (troende muslimsk jurist) om frankerne
Om frankernes erobring pga de feje muslimer


Og til sidst så vi en dokumentar om Korstogene , meget spændende :)

- Rose

historie 13.09.2011

vi startede dagen med en lektie leg ,med spørgsmål der gik rundt og som man ikke har en chance for at huske . jeg kan prøve at svare på de lektie spørgsmål der var til 13.09.11.

1) Hvem havde i højmiddelalderen magten de forskellige steder i europa ?
    I det det tysk - romerske rige regerede kejsere ,der dog havde store problemer med at holde riget
     sammen . Når kejseren var i Norditalien var der oprør i de nordlige områder og omvendt .
  
     Frankrig var faldet mere eller mindre sammen ,frankrig havde en konge ,men hans magt var ikke stor
     ude i landet rådede herremænd/grever så kongen havde reelt fuld kontrol over et område omkring Paris .
    
     Italien var delt i en række små stater hvoraf vertikan staten i og omkring Rom ,og derudover udgik herfra
     den religiøse ledelse i hele den Romersk Katolske verden .

     Efter at de Britiske øer var samlet under Kong Knud den store (dansk viking konge) men efter hans død
     faldt riget fra hinanden og blev først samlet igen da normanerne (efterkommere af vikingerne der havde
     Nord Frankrig som len ) europrede de britiske øer i 1066 og fik skabt det første stabile land i Europa.

     I norden lykkedes det at holde fremmede magter ude .

 2) Hvilke forandringer skete der i landbruget i middelalderen ?
    
     befolkningtallet steg så der var brug for en større produktion . Skove blev ryddet der kom nye redskaber 
     til såsom vind og vandmøller men det vigtigste var hjulploven . Da hjulploven er et tungt redskab blev
     bønderne nødt til at samarbejde og ved et ændret sædskifte steg udbyttet betydeligt og blev
     grundlaget for dannelse af bysamfundet .

3)  Hvad var den feudale struktur for noget ? 

     Kongen " låner " land ud til vasaller der igen har undervasaller osv. ned til fæstebønder ,afgifter og skatter
     går den anden vej ( en slags forpagtning )

4)  Hvordan var det augustinske verdensbillede ?

    Grundtanken var den evige kamp mellem det gode og det onde, mellem gud og hans fjender
     Kirken er guds stat på jorden .
     Verdens midtpunkt er Jerusalem ,der mødes himmel og jord .

5)   Hvilke reformer satte klostervæsenet i værk ?
   
      Kolstrene tog sig af de syge og uddelte gaver til de fattige hvilket medførte en modvilje mod kirkens
      politiske virke og ekstravagante livsførelse
      de udbredte viden om landbrugsmetoder og valg af afgrøder, samt viden om dyrkning af lægeurter
      ( naturmedicin der til en vis grad stadig bruges idag )

Her efter togvi fat på et forsøg på biller analyse af et billede kaldet de 3 stænder . Vi blev bedt om at bruge værktøjskassen i vores gruppe kom vi frem til følgende

1)   ca 1200 tallet ( Peters kendskab til rustniger)

2)  1200

3) Nordeuropa ( da personerne er blege )

4) Kunsneren ukendt sansynligvis en munk ,vi gætter på at målgruppen er personer indenfor kirken

5) 3 personer en klerk ( kirkelig person ) en ridder og en bonde .

6) Normalt perspektiv

7) billedet symboliserer kirken og adlens afhængighed af hinanden ,men at de begge til syvende og sidst er afhængig af almuen

Så nåede vi frem til dagens højdepunkt . Vi så nogle uddrag af et interwiev med historikeren Brian McGuire.
der har skrevet bogen "den lyse middelalder" desværre så vi ikke hele udsendelsen .
Her er nogle hovedpunkter jeg fik ud af det .
Han diffinerer middelalderen fra år 400 til ca 1500 .
Han mener at middelalderen både havde lyse og mørke sider .
Middelalderen kaldes sådan fordi det er tiden mellem mellem antikken og moderne tid ( renesancen)
Tiden er kendetegnet ved de 3 stænder og deres indbyrdes afhængighed ,men der var en social
mobilitet via hæren ,kirken evt. ægteskaber der sker en reformation i kirken og stærke kvinder
får en stor indirekte indflyelse gennem klostrene
I de voksende byer fik borger fruerne stor indflyelse på samfundene fordi de deltog i " husets"
forretninger. De tog sig af det administrative og passede forretningen når manden var ude .Hun
kunne arve og viderføre forretningen ved mandens død ,hvilket gav borger fruerne stor status på
grund af økonomi og indflyelse ( mange paraleller til vikinge samfundene )

Man får en forståelse for at at sprog er vejen til viden og man får en videnskabelig udvikling godt hjulpet af araberne der på det tidspunkt var langt foran på næsten alle punkter
Der sker også en organisering både i byerne og på landet .

Til sidst et godt råd gem dig næste gang Peter væger en til at blogge .

Nic Christenden



  

   

Islam, Muhammed og det arabiske samfund

Torsdag d. 8/9-2011

Denne dag lærte vi meget om Islam og dets udbredelse .
Vi så en film som hedder "Empire of Faith".

Her kommer der nogle kategoriserede noter fra denne film:


Islam - og dets årsager for dets spredning:

• Islam spredelse blev udnyttet af strid blandt de kristne og andre riger, så de let kunne indtages.
• De havde en stor religiøs tolerance, hvor nyt folk blot betalte lidt skat, for at kunne beholde deres egen tro og traditioner fra det tidligere invaderet rige.
• Islam skabte godt fællesskab blandt folk i Mellemøsten.
• Spredningen skyldes også godt lederskab samt kloge alliancer.

Muhammed - Profet og samfundskritiker (år 570-632)

• Muhammed er født i handelsbyen Mekka i ca. 570
• Han var meget socialt bevidst
• Han blev handelsmand, foretog handelsrejser til Palæstina og Syrien, og gift med en 'købmands kvinde'.
• I 610 modtog Muhammed - som han selv tolker det - den første af flere åbenbaringer fra den ene sande Gud.
• Han fik stor anseelse i Mekka
• Han blev dog også upopulær blandt mange, da de ikke forstod hans religion.
• I 622 flygtede Muhammed og hans muslimske fællesskab til Medina, hvilket medførte begyndelsen på den islamiske kalender.
• I Medina får han egentlig et muslimsk samfund op at stå i form af moskeer osv.
• I 630 erobrede muslimerne Mekka, klanerne blev skånet og Kabaen blev ryddet for afguder.
• I 632 døede Muhammed

Det arabiske samfund

• Araberne levede i stamme-/klansamfund
• De havde en stor mundtlig kultur
• De havde også en stor krigerkultur (blandt klanerne); om vand, handel m.m.
• Før islam var der flergudsdyrkelse i Kabaen i Mekka (handelscentrum).

Det Romerskerige og Frankerriget

De notater jeg fik taget under timen d. 6/9-11 :)

Romerrigets opløsning:

Omkring år 180, får romerne økonomiske problemer og angreb fra forskellige stammer. Så kejser opruster og hæver skatterne.
Der var stor mangel på loyalitet fra soldaterne, så generalerne drager mod Rom og laver et kup, der så resulterer i stor kejserudskiftelse.
Enkelte kejsere kan stabilisere riget gennem reorganisering af hæren.
Større ulighed blandt bønderne pga. plyndring og skatter. Tab af loyalitet blandt dem ude i riget.
Riget deles i to: øst og vest i 395.

Romerriget bliver kristen:

I år 80: Kristendom lille og spredt, den vokser trods intolerance. Tillokkende for de fattige(hjælp).
I år 200: der var mange der var blevet kristne.
I år 320: kristendommen tilladt i (kejser Konstatin)
I år 380: Kristendommen den eneste tilladte religion.
I år 303: sker den sidste kristneforfølgelse.

Vest Romerskerige sammenbrud:

Fra år 200: folkevandring fra øst til vest, der kommer så pres på de romerske grænser. Den nye kristne kirke bliver samlingspunkt.
handel i den nordlige del, germanerne havde del i det.
Vestgoterne presses ind af hunnerne, plyndre Rom i 410 og kommer senere til Spanien.
I år 476: sker den sidste vestromersk kejser afsættes af germanerne.
Longobarderne buldrer ind i Italien.
Germaner m.m. overtager den romerske kultur og bliver en sammen blandning.

Frankerriget:

Kejser og pave går sammen om at stabilisere central Europa. Senere går de sammen om at udbrede kristendommen mod nord mod nord og øst.
Fra år 500: Frankerne erobrer området omkring Rhinen. Under Karl den store bliver det et storrige og opbakning af paven for at paven kan få beskyttelse.
I ca. år 800: paveligt legimeret kejsermagt (paven kroner Karl).
Med den nye kejsermagt genopstår et ny vestromersk rige. Frankerriget organiseres ved hjælp af kirken.
Bispedømmer og klostre spreder sig i riget. Efter Karl deles riget i to i Frankeriget og vestromerskrige.

Jah.. Bedre sent end aldrig :)

25/8 – Videosnas, Vikinger og Kilder!

Vi lagde dagen hurtigt ud med en gennemgang af Bloggen fra sidste lektion (Tak Alexander) hvorefter Peter hastigt valgte at afspille denne korte video (eller ”Videosnas” om man vil) for os.

Derefter hjalp vi hinanden igennem dagens lektie da vi hver fik en seddel med et spørgsmål som relaterede til dagens lektie, som vi skulle gå rundt i klassen og få en anden kursist til at svare på, efter det byttede man seddel med pågældende og vandrede videre til en ny kursist som man så kunne spørge.

Vi gennemgik også ”Kildetekst 12. Gulantingslovi: Om injurier” (Kompendiet s. 39) hvor vi arbejde med teksten som kilde, og svarede på spørgsmål ved hjælp af ”Værkstøjskassen” vi har fået udleveret af Peter.

Teksten omhandler Norge i 1200 tallet, som åbenbart har haft et støre problem med mænd der har slået hinanden ihjel grundet krænkelse, i dette lovtilfælde sammenligningen med det kvindelige køn! (Uha da da!)

Peter viste os et kort over hvor vikingernes veje over europa gik og vi sammenlignede kortvarigt deres rejser med de 4 faser af vikingetiden vi arbejde med under sidste time.

”Værktøjskassen” var på spil endnu en gang vi gav os i kast med den længere tekst af Ibn Fadlan om vikingernes skikke fra ca. år 922. Klassen blev indelt i seks (næsten) lige store grupper som arbejde med hver sin lille bid af teksten, som omhandlede Ibn Fadlans møde med det mystiske ”Rus” folk, både med en fyldig beskrivelse af dem, både som folk, og med deres skikke omkring ofringer og deres afsked til deres bortkomne.

Jeg tror det var det

-Kim Nordström

På hastig rejse gennem den tidlige danske middelalder

Så skete sørme igen: Jeg glemte at sætte én af jer til at blogge og gør det derfor selv igen.

Første del:

lektiegennemgang om de store forandringer i perioden ca. 1000-1200:

1. Konge og kirke gik hånd i hånd og nød hver især godt af makkerskabet; kirken fik magt og jord og troen blev spredt, kongen kunne bruge kirkens folk til administration samt legitimere sin magt gennem Gud.
2. En storbønder og magtfulde slægter blev endnu større og udviklede sig til en adelskalsse, der også spillede sammen med konge og kirke (gaver til kirken, adelsmænds blev bidsper).
3. Landbruget revolutioneredes; det blev omlagt til trevangsbrug, og hjulploven gav større udbytte.

Anden del:

Vi så på Knuds den Helliges gavebrev, der er et typisk eksempel på fremadrettet og normativ kilde, idet den er et klassisk middelalderdiplom med aranga (formel indledning der markerer afsenders magt og status+fine fromme hilsner) og fortæller om jordgave til kirken (for at vi skulle få et ærkebispedømme i Lund).

Tredje del:

Glimrende oplæg fra jeres side:

• Anedorte om kirkens store åndelige og politiske magt, der tog til i perioden 1000-1200 og førte til mægtige og fornemme kirkebyggerier ud fra romansk og gotisk stilart.
• Uffe om netop betydning af gavebrevet, der sikrede ærkebispedømmet i Lund og skabte et kongeligt-kirkeligt samarbejde, der svækkes af borgerkrigen først i 1100-tallet, men som bar igennem igen i den sidste halvdel.
• Rune om landbruget og byudviklingen: Om befolkningsoverskuddet på landet og den stigende handel og dannelse af laug (for at holde monopol - indspark fra Dan).
• Nic om pesten (første omgang 1348-1350, den blev spredt gennem rottes lopper - siger mange - og som dræbte op mod hver anden europæer, men skabte nye muligheder for opstigen i samfundet for de overlevende) og Skånemarkedet (de store sildefangster gav mulighed for stor handel i skåne, hvor købmænd og konge kunne tjene store penge).

Peter

En løbende overgang til kristendommen

Da jeg glemte at sætte en af jer til at blogge, er I så heldige, at jeg gør det for jer denne gang:

• Dagens undervisningsgangen begyndte med at vi afrundede Ibn Fadlan, hvor I forhåbenlig fangede noget meget vigtigt: Når man har med en afskrift at gøre, er en kilde ikke sekundær, men primær, når originalen ikke findes - husk det!

• Derefter lavede I gruppearbejde om to kilder, der også er primære: Widukind om Poppos jernbyrd og Adam af Bremen om kulten i Uppsala. Indholdet var ikke det sværeste, hvilke lod til at være det med samtidighed og spørgsmålet om, hvor de to herrer har deres oplysninger fra. Det er svært at vurdere - de kan være samtidige, men også skrevet noget efter - samtidig med at vi ikke ved om Adam har set kulten i Uppsala (hans værk er generelt en kombination af 1. og 2. håndsskildringer)(Widukind er klar 2. hånd; har nok oplysninger fra Poppo eller andre kristne - derfor stærkt tendentiøs)

• Vi kiggede hurtigt på billeder af Poppo-episoden og Haralds Dåb

• Vi så den nok noget nationalromantiske film om Jellingstenene: Den brugte lidt flittigt billeder fra andre perioder og kæmmede måske lidt over af national stolthed, men havde et vigtigt budskab: At Harald havde magt og politisk indsigt til at ændre den hedenske gravopstilling for sin far og mor til et kristent prydet med Jellingestenene om hans kongegerninger og kristning af danerne - alt sammen nok for at tækkes den stærke tyske kejser. Underliggende fornemmede man dog i filmen, at langt fra alle var kristne (og i hvert fald utilfredse med stunten for kejseren), og sønniken Svend Tveskæg væltede altså sin far fra magten - måske med en fløj af hedninge bag sig. Det ved vi ikke med sikkerhed, men der gik længe før kristendommen var slået rigtig igennem (først i løbet af 1000-tallet)

Peter