Sidste gang stod særlig i frihandelens og enevældens tegn:
Fra 1550 havde renæssancens tanker, reformationens religiøse frigørelse og opdagelsen af de nye verden lavet om på Europa og bevirket store forandringer:
- Befolkning tilvækst, bl.a. som følge af forbedrede levevilkår i Vesteuropa
- Nye politiske magter ind; Spanien og Portugal, der dog ikke kan holde på magten, og giver den videre til England, Nederlandene og Frankrig
- Noget ligende sker på handelsområdet, der bliver den nye dynamo på flere fronter - Nordvestueuropa fører anden i den nye kapitalisme, hvor udbud og efterspørgsel dikterer nye investeringer i ny handel
Ny autoritet skal til for at tøjle de nye kræfter hos det handlende borgerskab og med kirkens magt væk kan kongen trumfe igennem og tage megen magt fra adelen og opbygge en stærk stat med centralisering, administration og hær - ofte i samarbejde med det nye stærke borgerskab.
Ud af det træder enevælden med arverettigheder og Gudgiven magt over hele staten og folket i den:
- Vi så på Frankrig under Ludvig den 14. - hans forklaring på og forsvar af, hvorfor han tog magten
- Oplæg om enevældens indførelse i Danmark, der sker oven på adelens svigt i Karl Gustavkrigene 1657-1660 - derfor Frederik den 3. enevældig som Ludvig i 1660-1661.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar