Kulturelle opbrud i Danmarks efterkrigstid

Dk ca. 1945-60:

-          Traditionsbundet klassesamfund:

arbejdere à byfællesskab, funktionære à byen (men højere(middel klasse)), landmænd à landet med institutioner, borgerskabet à overklassen

-          Statisk + homogent: fælles nationalt ophav

-          Begyndende økonomisk vækst, - begyndende urbanisering

-          Amerikanisering: varer, kultur m.m.

-          Kulturelle opbrud à fællesskaber mister betydning

-          Autoriteter (kirken, forældre etc.) à begynder at miste betydning

-          Faste normer (ændre sig så småt)

-          Familien tømmes for funktioner

-          Fra hjemmemarked til udlandsk eksport

-          Massesamfundet viser sig så småt

Arbejde med artikler, kilder og videosekvenser:

Willy Reumerts interview med Lone (komp. s. 43-47)

Indhold:

22år, gravid på ferie, brugt pessar (men passer ikke), har svært ved at få abort: læger, myndigheder er afvisende, får dog abort (udskrabning), men snydt sig til udskrabningen

Kontekst:

Fra 1967: interview med kvinder der har fået abort, en frigjort kvinde à passiv kvindesagsforkæmper (gør op med autoriteter), del af seksuelt opbrud, fri abort 1973

Willy Reumerts interview med Hanne (komp. s. 47-51)

Indhold:

22år, bliver gravid, men ønsker abort à ikke penge til barn, forsøger at finde abortmulighed; det lykkes først efter lang proces, vil gerne se ’’nobel’’ ud, når hun skal til lægen

Kontekst:

Del af 60’ernes ungdomsoprør, dog ikke en del af det, ønsker traditionel familie, typisk for ungdommens arbejde med egen identitet, eks. på politikerne ’’bag efter tiden’’

Filmindslaget ’’P-pillens historie – siden 1960’’

Indhold:

p-pillen udviklet i USA i 1960, kom til DK i 1966, men havde en række alvorlige bivirkninger, i 1970: 200.000 kvinder på i DK (320.000 i dag)

Kontekst:

Del af en seksuel opblomstring: Fri porno (1969), seksuel undervisning (1971), del af en amerikanisering, del af kvindefrigørelse: ’’kvinderne herre over sig selv’’, nydelses sex, betydning: færre børn

Artiklen ’’Da rocken kom til DK’’ (komp. s. 52-54)

Indhold:

Om 50’ernes nye musik, rock ’n roll: Elvis, Bill Hayley à blev kun langsomt stort i DK à nogle danske pendenter: Otto B.

60’erne (63) à gennembruddet, bl.a. med P3: danske ’’rock stars’’ med Peter Belli m.m., beat musikken à hippiebevægelsen

Kontekst:

Rocken blev stor som accepteret kultur, dog først i 80’erne (statsstøtte), del af fritidskultur, der er penge og overskud til at dyrke kultur, musik som noget af kernen i ungdomsoprøret à opgør med gamle værdier osv.

Steppeulvene ’’Itsi Bitsi’’

Indhold:

Navnet referer til Eik Skaløes (forsangeren) kæreste Iben, de skal tage til Nepal (repræsenterer en modkultur til vestens traditionssamfund)

Tema: eskapisme, frigøre sig for de vante normer og værdier

Kontekst:

’’Sangen for ungdomsoprøret’’: opgøret mod forældrenes kultur, værdier osv. Eik selv aktivist, hippie

Hippiebevægelsen à skabelse af et nyt frigjort kærlighedssamfund, indre forandring for socialistisk samfund

DK 1980-92:

70’erne: krisetid, arbejdsløshed, velfærdsprojekt kuldsejler, kernefamiliens opløsning à negativt

80’erne: to tidstypiske fronter

1. Punkere, BZ’ere (hardcore venstreorienteret)
2. Yuppie: unge selvcentrede erhvervsfolk à ny liberalisme

Fortiden i eftertiden – de glade 60’ere:

En dynamisk oprørstid: kaos à skønt kaos?

En åbenhed overfor nye strømninger: spirituelt, kultur: musik osv.

Glansperioden, det senmoderne DK grundlægges: ligestilling, individualisme, mere medbestemmelse

Dagorden er politik fra 1957 og frem til Glistrups dominerende indvirkning på dank politik.

Vi gennemgik den politiske udvikling, og med jordskredsvalget i fokus.

Dages undervisning i grove træk er:

1. Ændring i klassisk blok politik.
2. Flere små partier, flere af dem som kort varige protestpartier, uden et egentlig partiprogram. 
3. Velfærdsstatens mange ny tung opgave der krævede reformer (kommunesammenlægning og opretning af amterne)
4. Glistrup effekten “Glistrupliberalist”
5. Kilde gennemgang af Glitrup´s interview fra 1971
6. Troløsevælger, de faste mønstre er brudt op
7. interesse grupper og selskaber der havde politisk indflydelse.
8. Diskusion om hvorvidt vi kunne have bremset velfærdsstatens udvikling?
9. Lektiegennemgang er her under:

Lektiegennemgang d. 12. april 

og Glistrup interview fra 1971

Hvilke politiske forskydninger skete i Danmark i perioden 1957-73?

En ændring af det venstre - højre fløjs opdeling.

Mere venstreorienteret, nye socialistiske partier sf 1958. Venstre socialisterne vs 1968.

Ændring i blok politik, mere opsplitning, vkr regering.

Går fra fire partisystem til flerpartisystemers.

Vælgerne bliver mere troløse, svigter tradtionelle klassepartier.

Demografien ændres.

Hvorfor kunne man fra slutningen af 60´erne ikke løse velfærdssamfundets administrative problemer?

De mange små Kommunerne kunne ikke løfte de mange nye opgaver.

De offentlige opgaver eksplodere, en lavine er sat igang.

Interesse organetationer er magtfulde og imod reformer.

Politisk magtesløshed og blindhed.  

Store strukturændringer i kommunerne og reformer i 1973

Hvilke politiske protestpartier kom frem ca. 1970, og hvad protesterede de hver især imod?

Fremskridspartiet: imod skattetryk, imod offentlig sektors størrelse,

Kristeligt Folkeparti: imod porno og fri abort.

Centrum demokraterne 1973

Hvorfor var der så store vælgervandringer blandt danskerne fra og med 1973?

Nye valgmuligheder 

Populisme appelere

Opbrud i samfundet

--> væk fra klassesamfund

Jodskredsvalg og ændrede opfattelse af parti budskaberne

Hvorfor har protestpartierne ikke vist sig holdbare helt frem til i dag? (din vurdering)

De er for kontroversielle.

Mangler større politisk grundlag og opbakning, forsvinder protest sagen, forsvinder partiet.

De etablerede partier overtager protesten.

Der opstår indre konflikter.

Hvilke partier kom ind i folketinget efter jordskredssejr i 1973?

Cd

Kristeligt folkeparti

Fremskridtspartiet (massiv sejer)

De traditionelle partier

Retsforbundet

Vs ud, kommunisterne ud

Hvad var fortalernes argumenter for at gå med i EF? 

Samarbejde med det øvrige Europa.

Gavner handel og industri --> eksport

Afhængige i vis grad af England

Hvad var modstandernes argumenter for ikke at gå med i EF?

Tab af suværenitet 

Kultur i fare

Tab af levestandard

Hvilken følger fik udviklingen af velfærdsstaten for administration og service i Danmark?

Stærk vækst: varetager flere opgaver.

Hvilke fem partier dominerede i 60´erne dansk politik?

Venstre, konservativ, radikale, sf, Socialdemokraterne.

Kom med eksempler på dagens lektie/ problemstillinger, som også er aktuelle i dag?

Skattetryk

Ulandsbistand

Kommunesammenlægning

Vælger utroskab

Reformer

Hvem vandt jordskredssejr i 1973?

CD/ Erhardt Jacobsen

Fremskridspartiet

Vinderne er protest partierne, de gamle partier går tilbage.

Kunne man dengang i 60´erne og 70´erne have undgået udviklingen af den krævende velfærdsstat?

Det ville være svært- der var behov for velfærdsstaten

Vs.

For stor en gavebod, for dyrt.

Stækket fagbevægelsen.

Anderledes prioriteringen.

Kompendium s. 30-31 Glistrup interview fra 1971

Spørgsmål fra Peter:

Svar:

1. Værdipapirs forretning aktiefordel og fradrag, salg af aktieselskab, folk køber aktierselskaber --> fradrag, måske sådan at indkomstskat omlægges til selskabsskat. (del af advokatfirma)
2. Man lader sig fordærve af staten ( som samarbejdspolitikkken). Han priser skattesnydere, fordi de modarbejder staten,(den er ond, for stor). Han er liberalist--> mod staten og dens skat. Farligt men nødvendigt for det kære fædreland.
3. Urimelig: "vi" har selv skabt staten. Misser goderne ved skatten. Rimelig: hvis du er Glistrupliberalist. Det kan ikke sammenlignes og nej han har ikke ret.skattereglerne er sindsyge han udstiller dem.

Historie 15/4 – 12

Historie 15/4 – 12

Forandring 1989:

-                                         Mange russiske tropper, er trukket ud af DDR og mange østeuropæiske lande. -> Som led i sine reformer vil sovjet ikke intervenere.

-                                         Befolkningen i DDR og Østeuropa generelt ser det svækkede regime og begynder demonstrationer, strejke osv.

Utilfredshed:

Der opstår utilfredshed pga.

1.                                      økonomiske problemer

2.                                      skidt fødevare forsyninger

3.                                      Indblik i ”alternativet” -> livet i vesten

Regimerne falder:

-                                         Ikke voldelige -> Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet, DDR og Bulgarien

-                                         Voldelige -> Rumænien og Albanien

Forandring i 1990:

-                                         Massiv flugt fra DDR (allerede i 1989)

-                                         Reform bevægelse for at forandre DDR (indefra -> politisk partier tillades )

Veje mod forandring:

-                                         Østtysk stomning genforening.

-                                         Khol lancerer 10- punktsplan, for genforeningen

-                                         Planen støttes af Buch/USA 

-                                         Modstander: vesttyskland, UK, Frankrig

Sovjet og Gorbatjov går med pga.:

-                                         Gorbatjovs egne reform tanker

-                                         Sovjet får økonomisk hjælp

-                                         Svært at undgå med egne problemer på hjemmefronten

-                                         Troppernes flyttelse blev dækket af VT

Vi så en dokumentar film om Tyskland.

Filmens indhold + vinkel:

-                                         Selve opdelingen af Tyskland

-                                          Omflugten fra Østtyskland

-                                         Først i 1961 bygges muren (faldet sker hurtig)

En tendens:

-                                         Meget pro-vesten: viste kun negativ ting om live i DDR

è        Biller boliger i øst, stabile sociale forhold.

Vi lavet kilde analyse på to kilder, om Malta-topmødet.

Kilde 1.

Bush og Gorbatjov på Malta-topmødet (side 139)

Kontekst:

-                                         Historisk periode -> Malta-topmødet/ Tysklands genforening

-                                         Kilden er Fra Den 3/12 1989

-                                         Sted -> Det officielle sovjetiske referat.

-                                         Modtager -> myndighederne

Indhold:      

-                                         Genforeningen

-                                         Tilbageholdenhed overfor

-                                         Enighed om frit valg af Tyskland

Kilde 2

Gorbatjovs chefrådgiver, om Malta – topmødet.

Kontekst:

-                                         Vurdering fra Tjernajev erindringer

-                                         Blev udgivet i 1993/1989

-                                          >Også et referat<

-                                         Tjernajev har selv redigeret 

Indhold:

-                                         Genforeningen -> ikke forcere forløbet

-                                         Nato problemet og de andre vest magter

-                                         En vis utilfredshed over Kohle.

Det kan opstå lidt problemer, når der indgår erindringer i en kilde.

Erindringer som kilde:

-                                         De kan være subjektive vinkling.

-                                         Fokus på egen vinkel og rolle.

-                                         Ikke samtidige -> Nogle gange skrevet mange år sener.

Hovedaktør bag murens fald:

-                                         Det Østtyske folk -> vælter muren og flygter til vesten.

-                                         Gorbatjov gør det muligt

-                                         Østlandene

Genforeningen -> står Khole bag.    

Historie – Danmark 1950-90

Opgave om at, finde 5 ord om Danmark i perioden 1950-90.

Vigtige begivenheder:

·         Medlem af EF i 1973, med øget samarbejde med andre vestlige lande.
Danmark kommer først med, der pga. hensyn til England og eksport.
Danmark var først med i EFTA, som er udenom EF.
EF gavner så med landbrugs støtte og handel.

·         Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, fordi at der er mangel på arbejdskraft. Dette bevirker udviklingen af velfærdsstaten og overtager de familiære pligter.

·         Befolkningen uddannes mere: behov for viden og ”know-how” i industrien og offentlig sektor.

·         Industrialisering: elektronik, skibsværfter, stålproduktion, medicinal/kemisk industri.

·         Velfærdsstat: opbygges takket være højkonjunktur. Bistandsloven der kommer i 1976.

Samfundsudvikling:
Primær sektor: landbrug, fiskeri osv.
Sekundær sektor: industri.
Tertiær sektor: service, pleje, uddannelse.

Danmarks industrielle spring:

Den første industrielle revolution:

·         Efter 1850-1900 ca.

·         Produktion af tøj og klæder.

·         Tobaksproduktion.

·         Jernindustri.

·         Centralt omkring kbh.

·         Vandringen fra landet til byen. ”urbanisering”.

Den anden industrielle revolution:

·         1950-?(1973/1990).

·         Produkter: meget af det samme, elektronik/mekanik, skibe og stål.

·         Rationaliseret.

·         Mere viden bag.

·         Industrien er flyttet mere ud til ydre områderne.

·         Mere decentraliseret.

·         Mere urbanisering.

Billedanalyse af de to billeder på side 12 og 13 i kompendiet.

”Borgerlig modstand”

• ·         Blåblok, de borgerlige: udbygningen af velværdsstaten medfører højere skatter.
• ·         Stigning i den offentlige budget.
• ·         Høj skat bremser produktion og investering.
• ·         Parallel til i dag.

”Danskerne om velfærdsstaten, for eller imod”

·         Opbakning er stærk. Kriser midt i 70erne og sidst i 80erne.

·         Vi forventer meget mere af velfærdsstaten i dag.

·         En frygt for at, miste velfærdsstat og tab af goder pga. politikkerne svigter, ændringer.

·         Demografien, befolkningssammensætning som truer velfærdsstaten.

·         Holdningsændring i hvis omfang.

Til sidst kiggede vi på velfærdstrekanten, se activboard slide for info. 

Afslutningen på Den kolde krig med fokus på Sovjet unionen.

Den kolde krig – 1970´erne:

Forløb:

• ·         Kina er blevet udskilt fra sovjet på den kommunistiske fløj og får en atombombe i 1969.
• ·         Kina og USA møde i 1972 i Peking og begynder og ”samarbejder”.
• ·         Svækket sovjet (Kina og økonomi) + svækket USA (Vietnam, økonomisk svækkelse) dette   ender ud i SALT 1 som kommer i 1972, som er en begyndende begrænsning af atomraketter.
• ·         Fra 1970 kommer Vesttyskland, DDR og Sovjet i møde og anerkender grænse.
• ·         Helsinki-aftalen(1975): menneskerettigheder, udveksling af studenter og videnskabsfolk, ytringsfrihed i Sovjet.

Forklaring:

• ·         Kina vil markere sig på verdens plan.
• ·         USA ønsker af svække sovjet ved at komme Kina i møde.
• ·         Sovjet bruger for mange penge på militær.
• ·         Økonomisk krise bundede i oliekrisen 1973.
• ·         Cuba svækkelse for Sovjet.
• ·         Bløde op i konflikten + -håb om reformer og samarbejde med DDR.
• ·         Sovjet går med til det for at få vestlige lån.

Den første Gorbatjovtid 1985-89:

Forløb:

• ·         Op til: forstærket kold krig fra 1979ca.
• ·         USA skuer bissen på (Reagan markere det med Evil empire tale fra 1983).
• ·         Gorbatjov ny reformvenlig partisekretær, han indføre åbenhed over for regimet og system ændringer også kaldet glasnost/perestrojka.
• ·         Kritikken af regimet tager fart sidst i 80´erne.
• ·         Nedrustning + styrker tilbage fra Østeuropa i 1988 i forbindelse med Gorbatjovs tale i FN.

Forklaring:

• ·         Sovjet blander sig i mange 3. verdens lande(Afrika og Mellemøsten).
• ·         Reagan er ”tough” pga. konservative strømninger på hjemmebanen. 
• ·         Økonomien i sovjet: er helt smadret.
• ·         Miljøproblemer.
• ·         Tjernobyl i 1986 med atomkatastrofen.
• ·         Problemer svulmer op.
• ·         Nødvendig nedrustning pga. de kæmpe økonomiske problemer.
• ·         Gorbatjov ville vesten i møde. 

Det Sovjetiske sammenbrud 1989-91:

Forløb:

• 1988-89: glasnost til Østeuropa, med jerntæppet falder i 1989.
• Kupforsøg i 1991: hardliner forsøger at vælte Gorbatjov, men det bliver en fiasko.

Forklaring:

• Uro i Østeuropa, Gorbatjov håber på reformer ”indefra blokken”. Det løber bare fra ham.
• Kuppet bliver en fiasko fordi der var svag støtte fra militæret og befolkning var også imod det. Jeltsin organiserer politisk modstand.

Film:

• ·         Faldet af Østbloklandende: fredeligt i Tjekkoslovakiet og voldligt i Rumænien under Nicolae Ceausescu.
• ·         Folket blev opildnet til forandringer pga. basis varer.

Hardliner  ↔   Gorbatjov    ↔  Reformfolk

↓

Det ville give ham æren for at sætte det i gang og reformfolkene afslutte det med Jeltsin i spidsen for Sovjet unionens opløsning.

Den kolde krig og frygten for atombomben (6. mar. 2012)

Opsamling fra ekskursion:

Frihedsmusset: En pyntet modstand-historie, der var kun kort udsnit om samarbejdspolitikken, og kontroversielle emner er undgået!

Tøjhusmusset: Det var en interessant udstilling, men dog ikke noget om hvorfor vi er i Afganistan!

Dagens undervisning, forløb den kolde krig i faser:
1. 1945-1949: Kulden kommer, Berlin-blokaden, i 1948 fronterne trækkes op, deling af Tyskland.
2. 1949-1953: Koreakrigen (beg. 1950) Delvis magtkamp på fremmede grund!
3. 1953-1962: Rumkapløb, Sovjet kan sende en raket over USA, atombomben er en real trussel! Berlin-muren opføres og giver en vis politisk ro.
-Regimeskifte på Cuba (1959)
-Massiv atomoprustning
-Cuba krisen (1962)

Mulige årsager til den kolde krig:
Sovjet´s politik: Buffer-zoner, kommunisme og spredning af kommunisme.
USA´s politik: Inddæmning, kapitalisme og spredning af liberalisme og kapitalisme.

Hvem har så ansvaret for den kolde krig?
Sovjet: Besættelsen af Polen med Hitler og marionetregeringer i østeuropa?
USA: Dominerende og ekspanderende som kapitalistisk magt?
Konsekvens: En bipolær verdensorden men to verdens magter med vidt forskellig ideologi.


Vi tog til USA og kiggede på atom truslen.
Regeringen forsøger at beskytte befolkningen med forbyggende video-kampanger (1951) som, "DUCK AND COVER" et skildpadde symbol. Og at befolkningen vil få varsel ved luft-sirene i god tid, man skal gå i beskyttelsesrum, eller et kraftigt glimt fra bomben, ved lysglimt DUCK AND COVER
Formålet er at undgå kaos og skabe tryghed i befolkningen, truslen er dog først real sidst i 50 ´erne.

Vi så en video om amerikansk propaganda, sovjet udstilles som en totalitær magt i Ungarn, et undertrykt folk!

Forskellige historiske brud under den kolde krig:
Berlinmuren 1961
Sputnik 1957
2. verdenskrig, Tyskland kapitulerer
Cubakrisen 1962

George Bush Senior erklære i en tale fra 1992, at "vi vandt den kolde krig" Talen indenholde væsentlig punkter:
Sovjets sammenbrud 1991
Tak til amerikanske soldater, i Korea, Irak og Vietnam.
Tak til de amerikanske skatteyder og en beklagelser over krigens tunge skattebyrde.
Et postulat om at pga. Kommunismen har der været KRIG!
Ingen frygt vi vandt.

ca. kl 13:30
Vi sluttede med en interaktiv afslutning, brandalarmen på skol gik og vi forlod skolen...
DUCK AND COVER.

Held og lykke til den næste :-)
Dan

Danmark som kolonimagt - en tung dans med Hans Egede og Ludvig Holberg

Vi arbejdede først med problemformuleringer til dagens lektie:

1. Redegørende problemstillinger som fx "Hvordan forløb slavehandlen i Danmark?"
2. Analyserende problemstillinger som "Hvorfor var der tidligere fokus på Danmark som kolinimagt?"
3. Diskuterende/Vurderende problemstillinger, fx "Havde kulturmøderne en positiv eller negativ effekt på folk?"

Derefter gennegik vi de generelle linier af Danmarks kolonihistorie:

- Kolonierne Island, Grønland, Færøerne, Tranqebar, De 3 Vestindiske Øer og Guldkysten
- Slavehandlen som økonomisk god forretning og en legitim institution i datidens Europa
- DK verdens 7. største slavemagt
- Afvikles i begyndelsen af 1800-tallet, slaveri stoppes 1848

Pararbejde med den sværere tekst om Hans Egedes mission i Grønland:

- rapportager om lidelsen i de sygdomsramte landsbyer (Guds vrede ramt dem)
- Den "omvendte" historie: Kraetive skriverier om hvordan eskimoerne måtte have oplevet danskerne

Om Egedes syn på eskimoerne: Ud fra vores 5-trins-kulturanalyse havde han nok et arrogant og særlig paternalistisk syn på dem

vs.

Holberg: Eskimoerne blevet fejlbedømt - ikke dumme, men sociale, omsorgsfulde og først og fremmest nysgerrige og refleksive over for europæernes livsstil, omgangsformer og religion (faktisk meget kritiske og foretrækker vant livsform)(Holberg meget venlig i sit kultursyn, men også paternalistisk)

Danmark under besættelsen (historietimen 23-02-2012)

Gruppearbejde og fremlæggelser:

Gruppe1

’’Besættelsen d. 9 april og det manglende forsvar; hvorfor sker det så let? Hvorfor ingen nævneværdig modstand?’’

- Neutralitetspolitik.

- Ingen hjælpe at hente fra Sverige, Norge eller UK (undersøgt i 30’erne af Stauning).

- Tyskland en alt for stor magt à et militært forsvar af DK umuligt (vi ville blive slagtet) à lide mindst muligt tab

- Erfaring fra 1.verdenskrig à der forholdte vi os neutralt (det var vellykket)

- Man ville ikke provokere tyskerne

- Vi er en vej til Norge

- Vores geografiske position gør at vi ikke kan flygte (omringet af vand, tyskerne besætter straks havne, lufthavne etc.)

Gruppe2

’’Besættelsens faser’’:

1.                  D. 9 april 1940: besættelse (og modstand àminimal modstand)

2.                  D. 9 april 1940 - 29 august 1943: Samarbejdspolitik – frihed under tysk opsyn

3.                  Bruddet d. 29 august 1943

4.                  D. 30 august 1943 – 4 maj 1945: modstandstid

5.                  D. 5 maj 1945 – slut 1945: Retsopgøret

Gruppe3

’’Hvorfor ændrede forholdene under besættelsen sig – hvorfor gik vi fra solidt samarbejde til modstand?’’

-          Anti-komintern-pagten à mod kommunisme (sovjet) à modstand (fra danskerne)

-          Illegal presse à spredes i de første krigsår

-          Øget sabotage fra 1942: virksomheder der hjælper Tyskland

-          Hjælp fra UK; våben, ’’know-how’’

-          Tyskerne sure 1943 à undtagelsestilstand

-          Hvorfor: organisation & hjælp til ikke at fremstå som tysk allierede

-          Internationale udvikling

Gruppe4

’’Var DK under besættelsen en del af de allierede mod Tyskland – i praksis?’’:

-          Pga. Neutralitetspolitikken er DK først hverken eller

-          Anti-komintern-pagten sætter os på tysk side

-          Det samme gør samarbejdspolitikken

-          Vest-allierede: modstandsarbejde og bruddet 29 august

-          Udlandsdanskere (Kaufmann), handelsflåden, jødernes redning

Gruppe5

’’Var danskernes retsopgør efter krigen rimeligt?’’

FAIR	UNFAIR
Nogle danskere går for langt:	Staten forfølges ikke (politikere)
Angivere/stikkere	Love med tilbagevirkende kraft
Terrormord	Dødsstraf
Staten	Præget af hævntørst
Tyskerpiger(?)	Tyskerpiger (syndebukke)
værnemagere

RETSOPGØRETS LOVE – straffelovstillægget 1945-46 – Forræderilov

§1-3:

Straffelængde, udmålt fra 1940, men kun straffes for tin fra 1943 – fængselsstraffe fra 4år til liv

§4-7:

Staten overtager formuer tjent under besættelse, - mister borgerrettigheder

§8-10:

Skærpede straffe for tyskerarbejde, fængselsstraf for tyskertjeneste(: korps, hær, HIPO (mindst 10år))

§11-14:

Fængselsstraffe for person i tysk arbejdstjeneste, stikkeri straffes med fængsel evt. dødsstraf, straf for værnemageri

§15-18:

Medlemskab af tyskvenlige organisationer medfører fængsel, fængsel til folk der har fremmet tyske interesser, fængsel for økonomisk støtte til tyskerne, danskere i udlandet udleveres

Anders Foghs syn på samarbejdspolitikken:

Budskaber:

Tak til modstandsbevægelsen à de placerede os på den reelle side

Tak til de allierede

Kritiserer samarbejdspolitikken à man gik for langt

Vurdering:

Vi gik måske for langt

Ignorerer delvist tidens virkelighed

Ignorerer forskellene på UK og DK

- man har promoveret modstandsbevægelsen

- bruges i forhold til nutidig udenrigspolitik (Afghanistan)