Kulturelle opbrud i Danmarks efterkrigstid

Dk ca. 1945-60:

-          Traditionsbundet klassesamfund:

arbejdere à byfællesskab, funktionære à byen (men højere(middel klasse)), landmænd à landet med institutioner, borgerskabet à overklassen

-          Statisk + homogent: fælles nationalt ophav

-          Begyndende økonomisk vækst, - begyndende urbanisering

-          Amerikanisering: varer, kultur m.m.

-          Kulturelle opbrud à fællesskaber mister betydning

-          Autoriteter (kirken, forældre etc.) à begynder at miste betydning

-          Faste normer (ændre sig så småt)

-          Familien tømmes for funktioner

-          Fra hjemmemarked til udlandsk eksport

-          Massesamfundet viser sig så småt

Arbejde med artikler, kilder og videosekvenser:

Willy Reumerts interview med Lone (komp. s. 43-47)

Indhold:

22år, gravid på ferie, brugt pessar (men passer ikke), har svært ved at få abort: læger, myndigheder er afvisende, får dog abort (udskrabning), men snydt sig til udskrabningen

Kontekst:

Fra 1967: interview med kvinder der har fået abort, en frigjort kvinde à passiv kvindesagsforkæmper (gør op med autoriteter), del af seksuelt opbrud, fri abort 1973

Willy Reumerts interview med Hanne (komp. s. 47-51)

Indhold:

22år, bliver gravid, men ønsker abort à ikke penge til barn, forsøger at finde abortmulighed; det lykkes først efter lang proces, vil gerne se ’’nobel’’ ud, når hun skal til lægen

Kontekst:

Del af 60’ernes ungdomsoprør, dog ikke en del af det, ønsker traditionel familie, typisk for ungdommens arbejde med egen identitet, eks. på politikerne ’’bag efter tiden’’

Filmindslaget ’’P-pillens historie – siden 1960’’

Indhold:

p-pillen udviklet i USA i 1960, kom til DK i 1966, men havde en række alvorlige bivirkninger, i 1970: 200.000 kvinder på i DK (320.000 i dag)

Kontekst:

Del af en seksuel opblomstring: Fri porno (1969), seksuel undervisning (1971), del af en amerikanisering, del af kvindefrigørelse: ’’kvinderne herre over sig selv’’, nydelses sex, betydning: færre børn

Artiklen ’’Da rocken kom til DK’’ (komp. s. 52-54)

Indhold:

Om 50’ernes nye musik, rock ’n roll: Elvis, Bill Hayley à blev kun langsomt stort i DK à nogle danske pendenter: Otto B.

60’erne (63) à gennembruddet, bl.a. med P3: danske ’’rock stars’’ med Peter Belli m.m., beat musikken à hippiebevægelsen

Kontekst:

Rocken blev stor som accepteret kultur, dog først i 80’erne (statsstøtte), del af fritidskultur, der er penge og overskud til at dyrke kultur, musik som noget af kernen i ungdomsoprøret à opgør med gamle værdier osv.

Steppeulvene ’’Itsi Bitsi’’

Indhold:

Navnet referer til Eik Skaløes (forsangeren) kæreste Iben, de skal tage til Nepal (repræsenterer en modkultur til vestens traditionssamfund)

Tema: eskapisme, frigøre sig for de vante normer og værdier

Kontekst:

’’Sangen for ungdomsoprøret’’: opgøret mod forældrenes kultur, værdier osv. Eik selv aktivist, hippie

Hippiebevægelsen à skabelse af et nyt frigjort kærlighedssamfund, indre forandring for socialistisk samfund

DK 1980-92:

70’erne: krisetid, arbejdsløshed, velfærdsprojekt kuldsejler, kernefamiliens opløsning à negativt

80’erne: to tidstypiske fronter

1. Punkere, BZ’ere (hardcore venstreorienteret)
2. Yuppie: unge selvcentrede erhvervsfolk à ny liberalisme

Fortiden i eftertiden – de glade 60’ere:

En dynamisk oprørstid: kaos à skønt kaos?

En åbenhed overfor nye strømninger: spirituelt, kultur: musik osv.

Glansperioden, det senmoderne DK grundlægges: ligestilling, individualisme, mere medbestemmelse