Tirsdag 24. Januar 2011

I dag beskæftigede vi os med, hvad der skete efter 1. verdenskrig.

Først tog vi en gennemgang af hvad vi især havde læst til i dag. Vi havde hver gruppe læst et bestemt stykke af den samlede lektie. Vi har læst om Tysklands problemer, som f.eks. arbejdsløshed, og de mange lån, de måtte tag af de amerikanske banker. Da Amerika kom i alvorlige problemer, måtte amerikanerne bede om lånene tilbage, og Tyskland var i hvert fald lige så slemt som før. Da alle problemerne meldte sig på banen, var en vis historisk kendt mand, ved navn Adolf Hitler, der tog adfærd, for at danne en ny regering for det skaderamte Tyskland.

"Det tredje rige" samlet s.21-27, 33 (Dawesplanen), 37- 43, 51n.-53

Efter det, var der pause…

Efterfølgende så vi omkring 45 minutter af en dokumentarfilm om Hitler, fra 1977 à Film: Hitler - Eine Karriere

Efterfølgende skulle vi kigge på en kilde i ”Det tredje rige”, der stammer fra 1920. Det var til et møde, hvor Hitler fremlagde DAPs nye partiprogram. Det var 25 punkter på det program, og hver et af dem, er plaget af en vis form for en slags ”imse” (f.eks. nationalisme, socialisme, racisme). Vi blev sat til at finde hvilken slags ”imse”, der holder til de 25 punkter. En hver gruppe tog sig af 5 punkter.

For at finde de 25 punkter: Det tredje rige, s. 133-135

For at finde forklaringerne på de forskellige ”imser”: se Vigtige imser, på fronter

Dette er resultatet, som vi fandt til de 25 punkter:

1.       Nationalisme

2.       Nationalisme

3.       Imperialisme, Racisme, Nationalisme

4.       Nationalisme, Racisme

5.       Nationalisme

6.       Nationalisme, Konservatisme

7.       Fascisme

8.       Racisme, Nationalisme

9.       Socialisme, Liberalisme

10.   Konservatisme (lidt!), Socialisme, Fascisme

11.   Socialisme, Fascisme

12.   Socialisme, Fascisme

13.   Fascisme

14.   Fascisme

15.   Socialisme, Konservatisme

16.   Liberalisme (lidt!), Socialisme, Fascisme

17.   Socialisme, Fascisme

18.   Fascisme, Konservatisme

19.   Nationalisme

20.   Socialisme, Fascisme

21.   Fascisme, ’Socialisme’

22.   Nationalisme

23.   Racisme, Nationalisme, Fascisme

24.   Socialisme

25.   Fascisme

Jeg håber at I finder notaterne brugbare.

Stine G. H.

Imperialisme og marxisme

Historie timen i dag startede med gennemgang af dagens lektie hvor der blev skrevet gode noter på tavlen af Peter lærer !

lektien handlede om imperialisme og marxisme.

- Da frokost pausen var slut fik vi uddelt billeder som vi skulle analyseret.

- Efter nogle gode fremlæggelser fra enkelte medlemmer i grupperne blev det pause tid.

pause
pause
pause
pause
pause

efter pausen læste vi en tale af den franske politikker Jules Ferry. (s. 18)
teksten røg gennem værktøjskassen i grupperne og blev grundig gennemgået i klassen.






































































Håndbold notat: Serbien - Danmark --> putain les juges français! (fuck franske dommere!)

2012-01-12

Vi startede timen med at lave 3 spørgsmål til lektien

Min gruppe kom frem med spørgsmålene:

1.       Hvorfor turde England ikke udfordre USA?

2.       Hvordan påvirkede nationalismen koloniseringen?

3.       Hvem var Tysklands allierede fra 1890-1900 og hvorfor?

Mange flere gode spørgsmål kan findes inde på Fronter.

Herefter kiggede vi på ”Hvis Mands Byrde” af R. Kipling fra 1899

Vi fandt frem til at de koloniserede område skulle takke den hvide mand for at have frelst dem fra ”djævlen” nu da de var en omgang ”børn” (se evt. ”Hvid Mands Byrde” vers 6 strofe 1)

Bagefter kiggede vi på hvordan et helt stort befolknings boom skete fra 1899-1909 og hvordan bl.a. England kunne ”undertrykke” områder der var befolkningsmæssig 10 gange større.

Vi kiggede så på Afrika og hvordan det blev opdelt mellem Frankrig og England og hvordan hele verden stort set var opdelt af de 2 lande.

Nation vs. Nationalisme og Tysklands stortid 1848 og frem.

(Europas vej s. 278-279 og s. 282-288.)

Vi startede formiddagen ud med en brainstorm omkring ordene Nation og Nationalisme. Hver gruppe brainstormede 10 minutters tid og derefter tog vi det fælles på tavlen. Her er hvad grupperne mente de to ord stod for :


Nation:

• Fælles interesser
• Geografisk område --> grænser
• En vis form for kulturenhed
• En overordnet lovgivning / et styre
• Et land under samme flag
• Fællesskab
• Politisk enhed
• Tidsløst/ Udødeligt
• Historie + en fremtid
• Religiøst i form af civilreligion.
• Nationsdyrkelse

Nationalisme:

• Følelse for nationen --> stolthed ex. rooligans
• Troen på fællesskab
• Mentaliteten for nationen
• National dyrkelse
• Traditioner

Vi så videoklip med Benedict Anderson omkring hvad en nation var.
http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=8&redirect_url=index.php%3Fid%3D1241&pageId=1241 (men man skal vidst have adgang, for at se dette link.)

Derefter holdte Peter oplæg om hvad ordene virkelig betød, sådan meget korrekt.

Nation:

1.  Forestilling om et folk
2. Bebor et afgrænset område
3. Samme sprog
4. Fælles historie
5. Fælles kultur samt levevis
6. Vilje til sammenhold

Nationalisme:

En ideologi samt fædreland. Spredte sig i 1800-tallet. Medierne spiller en rolle pga. muligheden for et fælles forum f.eks. en avis.

Herefter kiggede vi på kilden af Kejser Wilhelm II af "Tyskland", på side 5-8 i kompendiet.

 Indhold: Efter kroningen af den Preussiske konge til tysk kejser (ét Tyskland)
              Hjemkomsten efter den Fransk-Tyske krig til Tyskland.
              Kronings og sejrsfest for de hjemvendte ledere og soldater, hjem til hyldest og optog.
              Første rigsdag åbnes
              Gammel stil fra 1871, som Kejser Wilhelm skrev som 12-årig prins omkring denne dag           d.16.juli 1871.

Vigtige punkter fra værktøjskassen at have med:
Punkt 1-5 Kontekst: Kejser Wilhelm har skrevet den i 1926(I Holland), men stilen i kilden er fra 1871. Sejren over Frankrig og Tysklands samling som en nation.

Punkt 6: Samtidighed(Meget vigtigt punkt i forhold til denne kilde, da der er to kilder i én, både fortællingen først, 1926, og derefter stilen, 1871.)

Punkt 11. Levns slutning. (kunne være f.eks. Tysklands storhed) Man drager en forestilling i historisk perspektiv, som giver én en idé om hvordan det sluttet ud fra kilden.

Det nye Tyskland på kort: http://www.google.dk/imgres?q=historisk+atlas+tyskland&hl=da&biw=1280&bih=681&tbm=isch&tbnid=KC7kki2FFlP2aM:&imgrefurl=http://www.fc-thl.dk/~np/historisk_atlas/&docid=z5OVQ5SPU0GcHM&imgurl=http://www.fc-thl.dk/~np/historisk_atlas/91TYSK~1.JPG&w=1531&h=913&ei=0boNT_eALtCSswbLyMi6BA&zoom=1&iact=hc&vpx=516&vpy=167&dur=1021&hovh=173&hovw=291&tx=206&ty=85&sig=116561540560238379774&page=1&tbnh=118&tbnw=198&start=0&ndsp=16&ved=1t:429,r:2,s:0


Så tog vi hul på hvad der var sket i historisk sammenhæng.

• 1864 - Preussens + Østrig i krig mod Danmark, medførersucces i Slesvig og Holstein.
• 1866 - Preussen tryner Østrig i krig
• 1870-1871 - Fransk-tyske krig, som fører til Tysklands samling. 

Nationale udviklinger fra 1850: 
- Folkelige strømninger; et folk/ en nation vs. staten(enevældig).
1. Tyskland: Staten bruger de folkelige strømninger(inkorporation af nationalisme).
2. Østrig: Et kludetæppe af folk (mange forskellige nationaliteter), som staten har svært ved at håndtere i form af de nationale strømninger. Østrig- Ungarn.


Til aller aller sidst, kiggede vi kort på kilde på side 3. i kompendiet, om Europas inddeling i "nationale" enheder, 1857.


Nationale problematikker i dag:
EU? - Mange vil ikke miste national selvbestemmelse.
Belgien: Flamlænderne vs. Vallonerne
Spanien: Baskere vs. Catalonerne


That´s all for now :)


- Stine P.

Historie d. 5/1-2012

Vi gik straks igang efter at have ønsket " godt nytår", med pararbejde omkring ;
-Fortegnelse over antal beboere i Peder Madsens gang, i 1868.
Efter frokost fremlagde vi  i fællesskab de " opdagelser" vi var nået frem til.
Optegnelsene er udarbejdet af overbetjent H. Christensen, afd. 3, hovedstationen, Kbh.

• Kildens kontekst; - optælling af beboerforhold

                                      - Formål; overblik over beboerne, levevilkår og kriminalitet pga urbanisering.

•  Erhverv repræsenteret; - håndværksfag, arbejdsmænd( daglejere) og prostitution...centralt nederste del af samfundet.
• Hvordan de sociale forhold var;- enkelte faglærte, mange ufaglært,bunden af samfundet                                                             

                                                          - Enkelte bedrestillede (bosat i forhusene)
                                                          - Tvungen prostiution.

• Åsager til de socialeforhold;-fattigdom

                                                     - Kraftig/hurtig urbanisering
                                                     - Mangel på uddannelse/ faglærthed.

Tendens; børn på gaden, autoritet der føler sig hævet over beboerne.
Repræsentivitet;  Typisk for KBH og andre hovedstæder i midt 1800-tallet.

Så snakkede vi om de forandringer der var sket i midten af 1800-tallet og selvfølgelig også de effekter det havde.

Forandringer;-Industrialiseringen:

• Kapitalistisk udvikling
• Stål og kulproduktion( Belgien, UK, Tyskland)
• Fabriksudviklingen

Løbende politisk opvågning:

• Medbestemmelse til folket -i retning af demokrati.

Effekter;- Urbanisering; mange byer vokser3-4 gange deres oprindelige størrelse.
             - Emigration til USA( push og pulleffekter.
             - Social nød, realisme ( skildres i kulturlivet)
             - Socialisme/ kommunisme med, Marx
             - Befolkningstilvækst.

Sidst men ikke mindst tog vi hul på, Marx og Engells: Det kommunistiske Manifest, 1848 og svarede på arbejdsspørgsmål og fandt ud af at:

• Marx og Engell mente at, opdagelser som Amerika, Asien og Afrika, var med til at skabe et verdensmarked og som følge deraf, Industrialisering og Kapitalisme. Og..
• At bourgeoriet vs. proletariatet fører til udnyttelse af proletarer og uselvstændigt arbejde, imod masseproduktion. Alt dette fører til........
• Overproduktion og økonomiske kriser og vidre til at proletariatet utilfredshed og produktionskriser, men...
• Kapitalismen finder nye markeder og skiller sig af med arbejdere som "brokker" sig.

Perspektivering: Marx og Engell baserer deres teorier på observationer af den Engelske Indutrialisering og den Dualistiske verdensforståelse; Produktionsejerne vs. Produktionskræfterne, vilket fører til Revolution mod det klasseløse samfund.