Histore d. 22. september

Denne startede, som altid, med gennemgang af lektier. Lektier var fra "fra stamme til folk" side 72-76. Dette stykke omhandler valdemartiden. Først om hvordan stormændene købte sig indflydelse på kirken med gaver og indflydelse ved at blive slået til ridder og deltage i korstogene. Dette gav også en international status for stormændene.

Der var stridighed mellem konge og kirke, men i 1170 fik kong valdemar d. 1. (d. store) og paven forsonet og valdemars far blev helgenkåret og hans søn Knud blev kronet til konge og salvet, som den første danske konge. Ceremonien skulle symbolisere DK's anerkendelse af guddommen og salvingen og helgengørelsen skule sikre en kongelig dominans i landet og samtidig sikre arvefølge til tronen.

Valdemar d. 1. udviklede et regeringssystem, hvor konget styrede og blev rådgivet af gejstlige og stormænd. Han nedsatte også et regnskabsvæsen, så kongetmagten blev "virksomhed" og man havde mere overblik over, hvor meget man tjente og hvor meget man kunne bruge.
Mange af kongens rådgivere tænkte også i slægtsinteresser. Så selvom man rådgav kongen til landets bedste, var det i virkeligheden mere til ens egens slægts bedste. Det samme gjaldt kirken som ud ad til talte for individet, men i virkeligheden også var slægtstænkere.
Lovene blev lavet af landstingene, som var domineret af stormænd. Landstingene lå i Viborg, Ringsted og Lund. De lavede love og fældede domme
Internationalt blev det i væsentlig faktor at kirken var med i kongemagten. Venderne angreb ofte Danmark fra østersøen. Det gjorde at Absalon kunne give lov til korstog mod baltikum og Valdem d. 2. erobrede en stor del af østersø området. Dette var de første danske korstog. Dette nyerbrede land brød sammen kort tid efter, grundet et økonomisk og militært pres fra den tyske kejser.

Efter frokostpausen analyserede vi korstogsbilleder fra kompendiet.
Det første billede var et maleri af kampene mellem tyrkere og kristne. Her vises de kristne som dominerende og store og tyrkerne vises som små, sørgelige individer uden noget at kæmpe for.
Det andet billede var af Pave Urban på rejse i Frankrig, hvor korstogstalen er fra.
Det tredje billede var belejring af Jerusalem.
Det fjerde billede viser hvordan muslimerne henrettede de kristen - i følge kirken.
Det femte billede viser hvordan riddere og soldater marchere mod jerusalem med en engel som guide. Der var i imidlertid uenighed på klassen om hvor vidt denne engel symboliserede en gudsbeskyttende tryghed hos soldaterne eller det modsatte.
Det sidste billede viser fundet af Jesu kors. Ikke helt troværdigt da korset er pænt og flot uden en skramme.

Vi læste i kompendiet s. 20 en nutidig muslimsk vurdering af korstogene og hvad den har gjort ved den muslimske opfattelse af europæere og kristne. Det giver muslimer et billede at et aggresivt og fanatisk europa - kort sagt. :p

Vi perspektiverede også emnet til George W. Bush's tale i forbindelse med 9/11 om korstog. (Kan ses på you tube) Desuden så vi også Anders Breiviks propagandevideo.

Hermed afsluttede vi emnet om korstogene.

PS. Andreas giver ingen garanti for indholdets pålidelighed :p

Korstogene (Europas vej s. 100-101 + 103-114)

Historie timen d. 15 September
Gennemgik det vi havde læst og lektie spørgsmålene
Læste kilder og gennemgik dem
Så film


Lektie spørgsmålene

Hvorfor blev der kaldt til korstog i 1095 ? Hvem gjorde det ?

Paven gjorde det af flere forskellige årsager
''Svinske og urene tyrkere underkuer vores brødre!'' sagde paven til stormænd og biskopper , forsamlede på et kirkemøde i Frankrig i 1095 (som iflg. den film vi så ikke foregik i kirken men på en mark ?)
Tyrkerne havde trængt ind i den arabiske verden i løbet af 1000tallet og havde erobret magten i Palæstina, Syrien & Mesopotamien i 1092. De blev muslimer .
Byzans var truede af dem (byzantinerne --> græsk ortodokse kirke (dog kristne))

Hvad bevirker det 1. korstog ? Hvilke politiske, religiøse og kulturelle forandringer sætter det gang i ?


4-5000 riddere & 30.000 fodfolk drager mod Jerusalem i 1096
D. 15 juli dræbte de ALLE muslimske indbyggere (jøder, saracenere og kættere var djævle og skulle dø)
Paven måtte tit kalde til nye korstoge
"Ekspansiv", "udadvendt" kultur der har pligt til at omvende andre ellers ville deres sjæle fortabes
Kristne konger og fyrster ser snit til at erobre/få land med kristen velsignelse fra de vantro

Hvilke konsekvenser får Djengis Khans erobringer - for verden, for europæerne ?

1206 høvding samler stammerne under sin ledelse , erobrer nordkina , vender sig fra 1237 mod Rusland (græsk/katolske) & Central Europa .
Rusland kommer under dem og de skulle betale skat (de er dog ligeglade med religionen)
1400tallet mister de herredømmet i det sydlige Rusland

Hvorfor udviklede handlen sig markant i Europa fra år 1000 ? Hvad kom det til at betyde for byerne ?

Korstogene var ikke kun pga tro, handelsvejene gik igennem mellemøsten, - Tyrkerne gjorde handlen besværlig og dyr.
Pga. befolkningsvækst, forandringer i landbruget, handel vokser - byerne vokser
Byer langs østersøen voksede sig store og rige

Byernes nye rolle skaber helt ny kultur: hvilken ? Hvilken betydning får den for hele Vesteuropa ?

Byerne fik mere frihed, frie borgere, nye institutioner --> politiske, økonomiske og videnskabelige
Selvstyrende byer --> fri af feudale bånd (Venedig d. første by m. selvstyre)
1200tallet voksede selvstændige bystater (men man skulle op i købmændenes rækker for at få adgang til bystyret)


Korstog - hvad tror vi ?


- Religiøs udrensning
- Tilraning af rigdom under religiøst påskud
- Syndsforladelse
- Hellig krig
- Befrielse af Jerusalem

Eksterne (noget udenfor Vesteuropa):
-tyrkernes fremgang
-sikre handelsveje
Interne (noget der sker indenfor Vesteuropa):
-intern europæisk samling pga. for mange indre kampe
-pavens strid med Genova
Personlige:
-paven ønsker mere magt og prestige
-magt og rigdom
Religion-mentalitet:
-paven vil styrke romerkirken, bla. overfor ortodokskirke
-tiltagne fromhed og flere pilgrimsfærde
-få det hellige land


Kilderne (Kompendiet om korstogene s. 4-6)


Kilde 1 (s. 4)
Guibert af Nogent (en kirkens mand) beskriver korstog (1100-1108)

Kilde 2 (s. 4)
Brev skrevet af Bernhard af Clairvaux (religiøs leder)
Opfordring til korstog

Kilde s. 5
Ridder (ridder-adelig) om erobring af Jerusalem -->
1. voldelig nedslagtning 2. plyndring 3. beder
Højmiddelalder, beskriver noget i 1098/99 (måske skrevet i Jerusalem)

Kilde s. 6
Al Sulami (troende muslimsk jurist) om frankerne
Om frankernes erobring pga de feje muslimer


Og til sidst så vi en dokumentar om Korstogene , meget spændende :)

- Rose

historie 13.09.2011

vi startede dagen med en lektie leg ,med spørgsmål der gik rundt og som man ikke har en chance for at huske . jeg kan prøve at svare på de lektie spørgsmål der var til 13.09.11.

1) Hvem havde i højmiddelalderen magten de forskellige steder i europa ?
    I det det tysk - romerske rige regerede kejsere ,der dog havde store problemer med at holde riget
     sammen . Når kejseren var i Norditalien var der oprør i de nordlige områder og omvendt .
  
     Frankrig var faldet mere eller mindre sammen ,frankrig havde en konge ,men hans magt var ikke stor
     ude i landet rådede herremænd/grever så kongen havde reelt fuld kontrol over et område omkring Paris .
    
     Italien var delt i en række små stater hvoraf vertikan staten i og omkring Rom ,og derudover udgik herfra
     den religiøse ledelse i hele den Romersk Katolske verden .

     Efter at de Britiske øer var samlet under Kong Knud den store (dansk viking konge) men efter hans død
     faldt riget fra hinanden og blev først samlet igen da normanerne (efterkommere af vikingerne der havde
     Nord Frankrig som len ) europrede de britiske øer i 1066 og fik skabt det første stabile land i Europa.

     I norden lykkedes det at holde fremmede magter ude .

 2) Hvilke forandringer skete der i landbruget i middelalderen ?
    
     befolkningtallet steg så der var brug for en større produktion . Skove blev ryddet der kom nye redskaber 
     til såsom vind og vandmøller men det vigtigste var hjulploven . Da hjulploven er et tungt redskab blev
     bønderne nødt til at samarbejde og ved et ændret sædskifte steg udbyttet betydeligt og blev
     grundlaget for dannelse af bysamfundet .

3)  Hvad var den feudale struktur for noget ? 

     Kongen " låner " land ud til vasaller der igen har undervasaller osv. ned til fæstebønder ,afgifter og skatter
     går den anden vej ( en slags forpagtning )

4)  Hvordan var det augustinske verdensbillede ?

    Grundtanken var den evige kamp mellem det gode og det onde, mellem gud og hans fjender
     Kirken er guds stat på jorden .
     Verdens midtpunkt er Jerusalem ,der mødes himmel og jord .

5)   Hvilke reformer satte klostervæsenet i værk ?
   
      Kolstrene tog sig af de syge og uddelte gaver til de fattige hvilket medførte en modvilje mod kirkens
      politiske virke og ekstravagante livsførelse
      de udbredte viden om landbrugsmetoder og valg af afgrøder, samt viden om dyrkning af lægeurter
      ( naturmedicin der til en vis grad stadig bruges idag )

Her efter togvi fat på et forsøg på biller analyse af et billede kaldet de 3 stænder . Vi blev bedt om at bruge værktøjskassen i vores gruppe kom vi frem til følgende

1)   ca 1200 tallet ( Peters kendskab til rustniger)

2)  1200

3) Nordeuropa ( da personerne er blege )

4) Kunsneren ukendt sansynligvis en munk ,vi gætter på at målgruppen er personer indenfor kirken

5) 3 personer en klerk ( kirkelig person ) en ridder og en bonde .

6) Normalt perspektiv

7) billedet symboliserer kirken og adlens afhængighed af hinanden ,men at de begge til syvende og sidst er afhængig af almuen

Så nåede vi frem til dagens højdepunkt . Vi så nogle uddrag af et interwiev med historikeren Brian McGuire.
der har skrevet bogen "den lyse middelalder" desværre så vi ikke hele udsendelsen .
Her er nogle hovedpunkter jeg fik ud af det .
Han diffinerer middelalderen fra år 400 til ca 1500 .
Han mener at middelalderen både havde lyse og mørke sider .
Middelalderen kaldes sådan fordi det er tiden mellem mellem antikken og moderne tid ( renesancen)
Tiden er kendetegnet ved de 3 stænder og deres indbyrdes afhængighed ,men der var en social
mobilitet via hæren ,kirken evt. ægteskaber der sker en reformation i kirken og stærke kvinder
får en stor indirekte indflyelse gennem klostrene
I de voksende byer fik borger fruerne stor indflyelse på samfundene fordi de deltog i " husets"
forretninger. De tog sig af det administrative og passede forretningen når manden var ude .Hun
kunne arve og viderføre forretningen ved mandens død ,hvilket gav borger fruerne stor status på
grund af økonomi og indflyelse ( mange paraleller til vikinge samfundene )

Man får en forståelse for at at sprog er vejen til viden og man får en videnskabelig udvikling godt hjulpet af araberne der på det tidspunkt var langt foran på næsten alle punkter
Der sker også en organisering både i byerne og på landet .

Til sidst et godt råd gem dig næste gang Peter væger en til at blogge .

Nic Christenden



  

   

Islam, Muhammed og det arabiske samfund

Torsdag d. 8/9-2011

Denne dag lærte vi meget om Islam og dets udbredelse .
Vi så en film som hedder "Empire of Faith".

Her kommer der nogle kategoriserede noter fra denne film:


Islam - og dets årsager for dets spredning:

• Islam spredelse blev udnyttet af strid blandt de kristne og andre riger, så de let kunne indtages.
• De havde en stor religiøs tolerance, hvor nyt folk blot betalte lidt skat, for at kunne beholde deres egen tro og traditioner fra det tidligere invaderet rige.
• Islam skabte godt fællesskab blandt folk i Mellemøsten.
• Spredningen skyldes også godt lederskab samt kloge alliancer.

Muhammed - Profet og samfundskritiker (år 570-632)

• Muhammed er født i handelsbyen Mekka i ca. 570
• Han var meget socialt bevidst
• Han blev handelsmand, foretog handelsrejser til Palæstina og Syrien, og gift med en 'købmands kvinde'.
• I 610 modtog Muhammed - som han selv tolker det - den første af flere åbenbaringer fra den ene sande Gud.
• Han fik stor anseelse i Mekka
• Han blev dog også upopulær blandt mange, da de ikke forstod hans religion.
• I 622 flygtede Muhammed og hans muslimske fællesskab til Medina, hvilket medførte begyndelsen på den islamiske kalender.
• I Medina får han egentlig et muslimsk samfund op at stå i form af moskeer osv.
• I 630 erobrede muslimerne Mekka, klanerne blev skånet og Kabaen blev ryddet for afguder.
• I 632 døede Muhammed

Det arabiske samfund

• Araberne levede i stamme-/klansamfund
• De havde en stor mundtlig kultur
• De havde også en stor krigerkultur (blandt klanerne); om vand, handel m.m.
• Før islam var der flergudsdyrkelse i Kabaen i Mekka (handelscentrum).

Det Romerskerige og Frankerriget

De notater jeg fik taget under timen d. 6/9-11 :)

Romerrigets opløsning:

Omkring år 180, får romerne økonomiske problemer og angreb fra forskellige stammer. Så kejser opruster og hæver skatterne.
Der var stor mangel på loyalitet fra soldaterne, så generalerne drager mod Rom og laver et kup, der så resulterer i stor kejserudskiftelse.
Enkelte kejsere kan stabilisere riget gennem reorganisering af hæren.
Større ulighed blandt bønderne pga. plyndring og skatter. Tab af loyalitet blandt dem ude i riget.
Riget deles i to: øst og vest i 395.

Romerriget bliver kristen:

I år 80: Kristendom lille og spredt, den vokser trods intolerance. Tillokkende for de fattige(hjælp).
I år 200: der var mange der var blevet kristne.
I år 320: kristendommen tilladt i (kejser Konstatin)
I år 380: Kristendommen den eneste tilladte religion.
I år 303: sker den sidste kristneforfølgelse.

Vest Romerskerige sammenbrud:

Fra år 200: folkevandring fra øst til vest, der kommer så pres på de romerske grænser. Den nye kristne kirke bliver samlingspunkt.
handel i den nordlige del, germanerne havde del i det.
Vestgoterne presses ind af hunnerne, plyndre Rom i 410 og kommer senere til Spanien.
I år 476: sker den sidste vestromersk kejser afsættes af germanerne.
Longobarderne buldrer ind i Italien.
Germaner m.m. overtager den romerske kultur og bliver en sammen blandning.

Frankerriget:

Kejser og pave går sammen om at stabilisere central Europa. Senere går de sammen om at udbrede kristendommen mod nord mod nord og øst.
Fra år 500: Frankerne erobrer området omkring Rhinen. Under Karl den store bliver det et storrige og opbakning af paven for at paven kan få beskyttelse.
I ca. år 800: paveligt legimeret kejsermagt (paven kroner Karl).
Med den nye kejsermagt genopstår et ny vestromersk rige. Frankerriget organiseres ved hjælp af kirken.
Bispedømmer og klostre spreder sig i riget. Efter Karl deles riget i to i Frankeriget og vestromerskrige.

Jah.. Bedre sent end aldrig :)

25/8 – Videosnas, Vikinger og Kilder!

Vi lagde dagen hurtigt ud med en gennemgang af Bloggen fra sidste lektion (Tak Alexander) hvorefter Peter hastigt valgte at afspille denne korte video (eller ”Videosnas” om man vil) for os.

Derefter hjalp vi hinanden igennem dagens lektie da vi hver fik en seddel med et spørgsmål som relaterede til dagens lektie, som vi skulle gå rundt i klassen og få en anden kursist til at svare på, efter det byttede man seddel med pågældende og vandrede videre til en ny kursist som man så kunne spørge.

Vi gennemgik også ”Kildetekst 12. Gulantingslovi: Om injurier” (Kompendiet s. 39) hvor vi arbejde med teksten som kilde, og svarede på spørgsmål ved hjælp af ”Værkstøjskassen” vi har fået udleveret af Peter.

Teksten omhandler Norge i 1200 tallet, som åbenbart har haft et støre problem med mænd der har slået hinanden ihjel grundet krænkelse, i dette lovtilfælde sammenligningen med det kvindelige køn! (Uha da da!)

Peter viste os et kort over hvor vikingernes veje over europa gik og vi sammenlignede kortvarigt deres rejser med de 4 faser af vikingetiden vi arbejde med under sidste time.

”Værktøjskassen” var på spil endnu en gang vi gav os i kast med den længere tekst af Ibn Fadlan om vikingernes skikke fra ca. år 922. Klassen blev indelt i seks (næsten) lige store grupper som arbejde med hver sin lille bid af teksten, som omhandlede Ibn Fadlans møde med det mystiske ”Rus” folk, både med en fyldig beskrivelse af dem, både som folk, og med deres skikke omkring ofringer og deres afsked til deres bortkomne.

Jeg tror det var det

-Kim Nordström

På hastig rejse gennem den tidlige danske middelalder

Så skete sørme igen: Jeg glemte at sætte én af jer til at blogge og gør det derfor selv igen.

Første del:

lektiegennemgang om de store forandringer i perioden ca. 1000-1200:

1. Konge og kirke gik hånd i hånd og nød hver især godt af makkerskabet; kirken fik magt og jord og troen blev spredt, kongen kunne bruge kirkens folk til administration samt legitimere sin magt gennem Gud.
2. En storbønder og magtfulde slægter blev endnu større og udviklede sig til en adelskalsse, der også spillede sammen med konge og kirke (gaver til kirken, adelsmænds blev bidsper).
3. Landbruget revolutioneredes; det blev omlagt til trevangsbrug, og hjulploven gav større udbytte.

Anden del:

Vi så på Knuds den Helliges gavebrev, der er et typisk eksempel på fremadrettet og normativ kilde, idet den er et klassisk middelalderdiplom med aranga (formel indledning der markerer afsenders magt og status+fine fromme hilsner) og fortæller om jordgave til kirken (for at vi skulle få et ærkebispedømme i Lund).

Tredje del:

Glimrende oplæg fra jeres side:

• Anedorte om kirkens store åndelige og politiske magt, der tog til i perioden 1000-1200 og førte til mægtige og fornemme kirkebyggerier ud fra romansk og gotisk stilart.
• Uffe om netop betydning af gavebrevet, der sikrede ærkebispedømmet i Lund og skabte et kongeligt-kirkeligt samarbejde, der svækkes af borgerkrigen først i 1100-tallet, men som bar igennem igen i den sidste halvdel.
• Rune om landbruget og byudviklingen: Om befolkningsoverskuddet på landet og den stigende handel og dannelse af laug (for at holde monopol - indspark fra Dan).
• Nic om pesten (første omgang 1348-1350, den blev spredt gennem rottes lopper - siger mange - og som dræbte op mod hver anden europæer, men skabte nye muligheder for opstigen i samfundet for de overlevende) og Skånemarkedet (de store sildefangster gav mulighed for stor handel i skåne, hvor købmænd og konge kunne tjene store penge).

Peter