Den 13/12-11

Udbrud af den Amerikanske borger krig og det første år.

 Hvornår skete hvad?

1860-1861 ”Det bliver til krig”

November 1860- Lincoln vælges til præsident.

December 1860- de ”hard core” sydstater mødes for at melde sig ud.

1.       Radikale

2.        samarbejdsvillige

3.       unions tilhængerne

Februar 1861- de konføderate stater (syd)

Januar – marts 1861- forskellige kompromis forsøg.

April 1861- fort sumter beskydes à mobilisering krig

4 moderate stater går ind i Konføderasiet

PAUSE

Kursistoplæg : Noter fra alle oplæg ligger på fronter.

Peter holdte oplæg om den total krig, den ubegrænset krig:

Mobilisering/brug af alle til rådighed stående midler:

•        Menneskelige

•        Industrielle

•        Landbrugs

•        Militære

•        Naturlige

•        Teknologiske

•        Mentale

Målet med dette fuldstændige at uskadeliggøre fjenden eller forhindre ham i at gøre nogen modstand

Total krig er ikke nye baner at tænke i, dog er det først blevet et mål i nyere krige.

Teoretisk grundlag i Clausewitzs: Krig er fortsættelse af politik med udvidede midler – det handler om at gennemtvinge modstanderen sin vilje – derfor er det nødvendigt at bruge de totale midler til det. Der skelnes ikke mellem soldater og civile – alle på modstanderens side er fjender! Skal ses i sammenhæng med den industrialiserede krig med masse hære. Historisk set i glimt før 1850 (København 1807), men ses først rigtigt under Den Amerikanske Borgerkrig, for alvor under 1. Verdenskrig, ekstremt under 2. Verdenskrig.

Til sidst læste vi og analyserede kilden: Theodore Upson om krigens udbrud 1861.

Torsdag den 7/12-11

Så blev der taget hul på den Amerikanske borgerkrig!

 Lektierne hjemmefra var siderne 24-32 + 46-48 I Allan Ahle's Den Amerikanske borgerkrig.
Før frokost gik vi i gang med at læse kilder i grupper om tiden op til borgerkrigen.
Vi arbejdede bla med teksterne:
 
Tekst 3
Harriet Martineau om slaveriet 1838

Tekst 4
Sir Charles Lyell om slaveriet 1859

Tekst 8
Abraham Lincolns "House Divided" tale 1858

De blev gennemgået med værktøjskassen efter frokost

Så gik Peter i gang med et oplæg hvor vi snakkede om forskellene mellem nord og syd, om slavernes forhold og de forskellige årsager til at der opstod borgerkrig mellem nord og sydstaterne i Amerika

OPHAV TIL KONFLIKTEN
 
Syden:
Bomuldsdyrkning var den primære indtjeningskilde i syden, Og i 1793 opfinder Eli Whitney "The Cotton Gin" en maskine til at oprense bomuld der fjerner den flaskehals som oprensningen tidligere har været i produktionen, med det resultat at efterspørgslen på slaver stiger kraftigt, syden afsøtter primært sit bomuld til england og er mægtigt interesseret i fri handel og åbne markeder

Norden:
Der bliver istedet i norden satset på Industrien, bomuld har ikke gode betingelser nordpå og de nordiske stater er interesseret i at sætte høje toldsatser for at beskytte deres markeder mod konkurrencen fra udlandet
dette går samtidig udover sydstaterne, da de producerer råvarer og importere færdiglavede produkter fra norden

Slaverne:
I norden var slaverne frigivet og holdningen til slaverne var en del anderledes end det konservative syd, der opstod en gruppe der kaldte sig selv for abolitionisterne der ønskede slaveriet bortskaffet hurtigs muligt, men ellers var norden modvillig i at blande sig i sydens affærer, det tavse flertal gjorde at abolitionisterne fik mere at sige end end deres antal berretigede dem til, spørgsmålet og holdningene til slaverne blev den egentlige grundårsag til konflikten mellem nord og syd

Spørgsmålet om de nye territorier:
I takt med at Unionen udvidede sig, blev spørgsmålet så om hvorvidt de nye stater skulle være slavestater eller ej. For at dæmpe gemytterne  blev der indgået et kompromis "missouri kompromiset" i 1820 hvor det blev afgjort at der for fremtiden skulle optages lige så mange slavestater som slavefri stater og desuden blev slaveriet forbudt nord for en linie på 36 grader 30 nordlig bredde.

Præsidentvalg 1860
Det blev slavemodstanderen Abraham lincoln som i 1860 vandt det Amerikanske præsidentvalg, og det blev den egentlige kulmination på konflikten, tidligere havde intet parti udtalt sig imod slaveriet og nu var der blevet valgt en præsident der var modstander af slaveriet,  ummidelbart herefter valgte sydstaterne at løsrive sig fra unionen.

Efter der var blevet ridset årsager op og diskuteret lidt frem og tilbage, sluttede vi timen af med at se klip fra en TV udsendelse om den Amerikanske borgerkrig.

Uffe D.B

tirsdag den 5/12-11

den første halve time inden pausen blev der snakkede om den franske revolution. Hvad årsagerne var, og hvornår den første franske revalution kom. så var vi også inde på Napoleons tid
 Noter, der til :

Årsager:

-          Finanskrise, pga. krige, dyrt hof

-           Undertrykkelse af bønderne à adelens særrettighed à skattetryk

-          Kongen stiller krav til adelen, vil have de skal betale skat, det er adelen ikke glad for.

-          Oplysningstiden: Almen vide, fornuft, ligeberettigelse, folket selvbestemmelse à Voltaire, Rousseau når borgerskabet.

-          Hungersnød

Den første revolution 1789-1792:
- Stænderforsamling à 3 stænder: Gejstlige, adelige og borgerlige à national forsamling.
- Bønder og borger stormer Bastilien (fængsel) à skaber revolutionen 1789.
- Ny forfatning 1791+ menneskerettigheder 

Rædselsregimet 1792-1795:
- Høj adel, fransk konge og andre europæiske lande, søger at stoppe revolutionen vs. Ekstreme revolutionære tager magten (Danton, Robespirre) à ny forfatning + tusindvis af henrettelser bl.a. Kongen
- Til sidst guillotineres også Danton og Robespirre   

Direktoratet og Napoleonstiden 1795-1815:
Direktoratet: 5 borger bliver ledere af republikken
1799: Konsulstyre med Napoleon som leder
1804: Napoleon kejser + reformere republikken
1798-1812: Napoleon tryner næsten alle europæiske stater, minus England
Danmarks rolle 1801: Slaget på Reden pga. handel mod England
1807: KBH bombes og flåden stjæles af Englænderne
1812-1815: Napoleons nederlag mod Rusland  

Efter pausen, gik vi igang med kompendiumet, hvor vi læste en kilde, på side 11. Der hedder Menneskerettighedserklæringen 26ende august 1789. Hvor det er Frankrig, der for lavet nye love.

Noter der til:

- Kontehst: efter folkets stom på Brastillien -> folket og borgerskabet

efter dette skulle vi se om nogle af afsnitne passede sammen

Noter der til:

1-4 : om folkets rettigheder . frihed under politisk styrer

5-9: lovens sikre rettigheder, for samfundet, ret sikkerhed

10-11: frihedens natur: ytring, tanker og religion

12-17: Administration : økonomisk, embedsmænd

så så vi lidt på hvordan Danmark så ud, da den franske revolution sker.

Noter der til:

-1770/1772 : ytringsfrihed under Struensee

- 1785: staunsbåndets ophævelse -> mere frie bønder

Så læste vi noget af en anden kilde for kompendiumet, på side 13. FN´s menneskerettighedserklæring

Noter der til:

Gjort til lidt universelle rettigheder -> hele den menneskelig familie

- Meget mere specifik( køn, sporg, race, religion, ovs) -(mod slaveri) - (totur, straf)- (forskelsbehandling)

Så hørte vi et meget smuk stykke musik, for den franske revolution, som sener hen blev den franske national sang. Den hedder La Marseillaise.

Noter der til:

-folket i centrum 

- revolutions sang-> oprør 

- formål: motivere og samle. 

Vi sluttede timen af med hvordan den franske revolution havde haft betydning for Europa. 

Noter der til: 

-brug af egen fornuft 

-mulighed for forandring af det tradionelt 

-folkets selvbestemmelse frem for herskernes

-vaccination mod voldlige revolutioner (kun Danmark)  

cecilie

Onsdag den 30/11

Hej venner
Timen startede med at Peter, havde lavet nogen spørgsmål omkring lektien, som vi gennemgik ved bordene.  Lektien var: komp. S. 55-60
Bagefter så vi en film om, hvordan jøderne lever i USA.  Efter filmen snakkede vi om, hvilke kendetegn der var ved jøderne, som var med i filmen.
Vi så også en film om, hvordan jøderne blev behandlet af nazisterne, i nazisternes udryddelses lejre.
Til sidst skulle vi læse teksten på side 61 i vores komp. (udvælgelse og pagt) da vi havde læst, skulle vi gå sammen 2 – eller 3 personer og skrive, hvad vi troede gud sagde til Abraham.

Den jødiske verden:
Adam: Det første menneske.
Abraham: Udvælgelsen af jøderne.
Moses: Fører jøderne ud af Egypten + får loven Torah.
David: Slår Goliath ihjel + konge over Isral.
Det babylonsk fangeskab: synagoger + talmud (begynder på fortolkning af loven)
Messianske førerstilling: frelser eller et frelserige til himmelsk Jerusalem på jorden.

lektie til næste gang:
Bord 1 – komp. S. 62-64 (til og med konservativ jødedom)
Bord 2 – komp. S. 65-66 (fra ”to jødiske kulturer” – husk også politisk zionisme)
Bord 3 – komp. S. 66 (det om Chassidisme)
Bord 4 – komp. S. 66-68 (fra ”Religiøse forpligtigelser” til ”synagogen”)
Bord 5 – komp. S. 68-69 (fra ”synagogen”)
Bord 6 – komp. S. 70-71

Den Amerikanske revolution og republik

I dag, d. 1/12-2011 til historie har vi haft om den amerikanske revolution og republik.

Først blev vi bedt om at definere de to ord i grupper. Vi ramte meget rigtigt og dog alligevel en smule ved siden af:

- Revolution: En pludselig, kvalitativ forandring. Altså en forandring der skal ændre en ting (i dette tilfælde det engelske styre i USA) til noget bedre. Vi har den amerikanske i 1787, den franske i 1789 og den russiske i 1917

-Republik: Et folkevalgt styreform, med en lovgivende forsamling og et udøvende statsoverhoved, fx. en præsident. Inspireret af det romerske rige.

- FROKOST -

Efter pausen fik vi udleveret et ark med tips en 13'er. Med forskellige spørgsmål til lektien. Bla. hvilke geografiske områder som franskmænd og enlændere dominerede og årstal for forfatninger.

Efter dette tog vi hul på USA's forfatning fra 1787.
Her kiggede vi på magtfordelingen i USA.
Kongressen - den lovgivende magt:
Her taler vi om to kongreshuse
Representanternes hus bestod af medlemmer fra hver stat. Stater med mange indbyggere havde mange representanter og omvendt havde stater med få indbyggere færre representanter. I disse beregninger tæller indianere ikke og sorte har kun en værdi af 3/5.
Senatet bestod af to senatorer fra hver stat.
De to kongreshuse laver lovforslag med en flertalsafstemning og sender dem derefter til præsidenten der skal godkende loven. Hvis ikke han godkender, nedlægger han veto og sender lovforslaget tilbage til kongressen med begrundelse for afviselsen. Kongressen kan derefter stemme igen og hvis 2/3 af kongressen stadig vil indføre loven, kan de forbigå præsidentens veto.
Kongressen skal også godkende højesteret dommere, der bliver udnævnt af El presidente.
Den kan desuden anklage præsidenten for embedsforbrydelse.
Præsidenten - den udøvende magt:
Præsidenten bestemmer hvordan lovene skal udøves. Han er det militærer overhoved i USA. Han har en vetoret til at gå mod lovforslag fra kongressen. Desuden udvælger han også højesteret dommere, der skal godkendes af kongressen.
Højesteret - den dømmende magt:
Højesteretten er uafhængig af præsidenten. De holder øje med at præsidenten og kongressen ikke går mod forfatningen i handlinger og lovforslag og de sørger for at lovene bliver overholdt fra kongressen og præsidentens side.
Tillæg i forfatningen:
Desuden står der også i forfatningen at sorte/slaver der flygter til en anden stat, skal udleveres af staten tilbage til slavens ejer. Den skriver også at delstater ikke må lave love der går mod forfatningen og at USA skal beskytte alle delstater mod invasioner. USA må desuden heller ikke lægge særlige afgifter og told på enkelt stater. Det er op til staten selv. Den skriver også om en loyalitetsed.

Til slut så vi en lille film med en meget klog mand, der fortalte at grunden til at man begynde at lave denne revolution var at man var geografisk langt fra sit styre i Enland og man derfor ikke ville underlægges denne når man ikke havde politisk indflydelse.

ANDREAS TAGER IKKE ANSVAR FOR INHOLDETS PÅLIDELIGHED