Kulturelle opbrud i Danmarks efterkrigstid

Dk ca. 1945-60:

-          Traditionsbundet klassesamfund:

arbejdere à byfællesskab, funktionære à byen (men højere(middel klasse)), landmænd à landet med institutioner, borgerskabet à overklassen

-          Statisk + homogent: fælles nationalt ophav

-          Begyndende økonomisk vækst, - begyndende urbanisering

-          Amerikanisering: varer, kultur m.m.

-          Kulturelle opbrud à fællesskaber mister betydning

-          Autoriteter (kirken, forældre etc.) à begynder at miste betydning

-          Faste normer (ændre sig så småt)

-          Familien tømmes for funktioner

-          Fra hjemmemarked til udlandsk eksport

-          Massesamfundet viser sig så småt

Arbejde med artikler, kilder og videosekvenser:

Willy Reumerts interview med Lone (komp. s. 43-47)

Indhold:

22år, gravid på ferie, brugt pessar (men passer ikke), har svært ved at få abort: læger, myndigheder er afvisende, får dog abort (udskrabning), men snydt sig til udskrabningen

Kontekst:

Fra 1967: interview med kvinder der har fået abort, en frigjort kvinde à passiv kvindesagsforkæmper (gør op med autoriteter), del af seksuelt opbrud, fri abort 1973

Willy Reumerts interview med Hanne (komp. s. 47-51)

Indhold:

22år, bliver gravid, men ønsker abort à ikke penge til barn, forsøger at finde abortmulighed; det lykkes først efter lang proces, vil gerne se ’’nobel’’ ud, når hun skal til lægen

Kontekst:

Del af 60’ernes ungdomsoprør, dog ikke en del af det, ønsker traditionel familie, typisk for ungdommens arbejde med egen identitet, eks. på politikerne ’’bag efter tiden’’

Filmindslaget ’’P-pillens historie – siden 1960’’

Indhold:

p-pillen udviklet i USA i 1960, kom til DK i 1966, men havde en række alvorlige bivirkninger, i 1970: 200.000 kvinder på i DK (320.000 i dag)

Kontekst:

Del af en seksuel opblomstring: Fri porno (1969), seksuel undervisning (1971), del af en amerikanisering, del af kvindefrigørelse: ’’kvinderne herre over sig selv’’, nydelses sex, betydning: færre børn

Artiklen ’’Da rocken kom til DK’’ (komp. s. 52-54)

Indhold:

Om 50’ernes nye musik, rock ’n roll: Elvis, Bill Hayley à blev kun langsomt stort i DK à nogle danske pendenter: Otto B.

60’erne (63) à gennembruddet, bl.a. med P3: danske ’’rock stars’’ med Peter Belli m.m., beat musikken à hippiebevægelsen

Kontekst:

Rocken blev stor som accepteret kultur, dog først i 80’erne (statsstøtte), del af fritidskultur, der er penge og overskud til at dyrke kultur, musik som noget af kernen i ungdomsoprøret à opgør med gamle værdier osv.

Steppeulvene ’’Itsi Bitsi’’

Indhold:

Navnet referer til Eik Skaløes (forsangeren) kæreste Iben, de skal tage til Nepal (repræsenterer en modkultur til vestens traditionssamfund)

Tema: eskapisme, frigøre sig for de vante normer og værdier

Kontekst:

’’Sangen for ungdomsoprøret’’: opgøret mod forældrenes kultur, værdier osv. Eik selv aktivist, hippie

Hippiebevægelsen à skabelse af et nyt frigjort kærlighedssamfund, indre forandring for socialistisk samfund

DK 1980-92:

70’erne: krisetid, arbejdsløshed, velfærdsprojekt kuldsejler, kernefamiliens opløsning à negativt

80’erne: to tidstypiske fronter

1. Punkere, BZ’ere (hardcore venstreorienteret)
2. Yuppie: unge selvcentrede erhvervsfolk à ny liberalisme

Fortiden i eftertiden – de glade 60’ere:

En dynamisk oprørstid: kaos à skønt kaos?

En åbenhed overfor nye strømninger: spirituelt, kultur: musik osv.

Glansperioden, det senmoderne DK grundlægges: ligestilling, individualisme, mere medbestemmelse

Dagorden er politik fra 1957 og frem til Glistrups dominerende indvirkning på dank politik.

Vi gennemgik den politiske udvikling, og med jordskredsvalget i fokus.

Dages undervisning i grove træk er:

1. Ændring i klassisk blok politik.
2. Flere små partier, flere af dem som kort varige protestpartier, uden et egentlig partiprogram. 
3. Velfærdsstatens mange ny tung opgave der krævede reformer (kommunesammenlægning og opretning af amterne)
4. Glistrup effekten “Glistrupliberalist”
5. Kilde gennemgang af Glitrup´s interview fra 1971
6. Troløsevælger, de faste mønstre er brudt op
7. interesse grupper og selskaber der havde politisk indflydelse.
8. Diskusion om hvorvidt vi kunne have bremset velfærdsstatens udvikling?
9. Lektiegennemgang er her under:

Lektiegennemgang d. 12. april 

og Glistrup interview fra 1971

Hvilke politiske forskydninger skete i Danmark i perioden 1957-73?

En ændring af det venstre - højre fløjs opdeling.

Mere venstreorienteret, nye socialistiske partier sf 1958. Venstre socialisterne vs 1968.

Ændring i blok politik, mere opsplitning, vkr regering.

Går fra fire partisystem til flerpartisystemers.

Vælgerne bliver mere troløse, svigter tradtionelle klassepartier.

Demografien ændres.

Hvorfor kunne man fra slutningen af 60´erne ikke løse velfærdssamfundets administrative problemer?

De mange små Kommunerne kunne ikke løfte de mange nye opgaver.

De offentlige opgaver eksplodere, en lavine er sat igang.

Interesse organetationer er magtfulde og imod reformer.

Politisk magtesløshed og blindhed.  

Store strukturændringer i kommunerne og reformer i 1973

Hvilke politiske protestpartier kom frem ca. 1970, og hvad protesterede de hver især imod?

Fremskridspartiet: imod skattetryk, imod offentlig sektors størrelse,

Kristeligt Folkeparti: imod porno og fri abort.

Centrum demokraterne 1973

Hvorfor var der så store vælgervandringer blandt danskerne fra og med 1973?

Nye valgmuligheder 

Populisme appelere

Opbrud i samfundet

--> væk fra klassesamfund

Jodskredsvalg og ændrede opfattelse af parti budskaberne

Hvorfor har protestpartierne ikke vist sig holdbare helt frem til i dag? (din vurdering)

De er for kontroversielle.

Mangler større politisk grundlag og opbakning, forsvinder protest sagen, forsvinder partiet.

De etablerede partier overtager protesten.

Der opstår indre konflikter.

Hvilke partier kom ind i folketinget efter jordskredssejr i 1973?

Cd

Kristeligt folkeparti

Fremskridtspartiet (massiv sejer)

De traditionelle partier

Retsforbundet

Vs ud, kommunisterne ud

Hvad var fortalernes argumenter for at gå med i EF? 

Samarbejde med det øvrige Europa.

Gavner handel og industri --> eksport

Afhængige i vis grad af England

Hvad var modstandernes argumenter for ikke at gå med i EF?

Tab af suværenitet 

Kultur i fare

Tab af levestandard

Hvilken følger fik udviklingen af velfærdsstaten for administration og service i Danmark?

Stærk vækst: varetager flere opgaver.

Hvilke fem partier dominerede i 60´erne dansk politik?

Venstre, konservativ, radikale, sf, Socialdemokraterne.

Kom med eksempler på dagens lektie/ problemstillinger, som også er aktuelle i dag?

Skattetryk

Ulandsbistand

Kommunesammenlægning

Vælger utroskab

Reformer

Hvem vandt jordskredssejr i 1973?

CD/ Erhardt Jacobsen

Fremskridspartiet

Vinderne er protest partierne, de gamle partier går tilbage.

Kunne man dengang i 60´erne og 70´erne have undgået udviklingen af den krævende velfærdsstat?

Det ville være svært- der var behov for velfærdsstaten

Vs.

For stor en gavebod, for dyrt.

Stækket fagbevægelsen.

Anderledes prioriteringen.

Kompendium s. 30-31 Glistrup interview fra 1971

Spørgsmål fra Peter:

Svar:

1. Værdipapirs forretning aktiefordel og fradrag, salg af aktieselskab, folk køber aktierselskaber --> fradrag, måske sådan at indkomstskat omlægges til selskabsskat. (del af advokatfirma)
2. Man lader sig fordærve af staten ( som samarbejdspolitikkken). Han priser skattesnydere, fordi de modarbejder staten,(den er ond, for stor). Han er liberalist--> mod staten og dens skat. Farligt men nødvendigt for det kære fædreland.
3. Urimelig: "vi" har selv skabt staten. Misser goderne ved skatten. Rimelig: hvis du er Glistrupliberalist. Det kan ikke sammenlignes og nej han har ikke ret.skattereglerne er sindsyge han udstiller dem.

Historie 15/4 – 12

Historie 15/4 – 12

Forandring 1989:

-                                         Mange russiske tropper, er trukket ud af DDR og mange østeuropæiske lande. -> Som led i sine reformer vil sovjet ikke intervenere.

-                                         Befolkningen i DDR og Østeuropa generelt ser det svækkede regime og begynder demonstrationer, strejke osv.

Utilfredshed:

Der opstår utilfredshed pga.

1.                                      økonomiske problemer

2.                                      skidt fødevare forsyninger

3.                                      Indblik i ”alternativet” -> livet i vesten

Regimerne falder:

-                                         Ikke voldelige -> Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet, DDR og Bulgarien

-                                         Voldelige -> Rumænien og Albanien

Forandring i 1990:

-                                         Massiv flugt fra DDR (allerede i 1989)

-                                         Reform bevægelse for at forandre DDR (indefra -> politisk partier tillades )

Veje mod forandring:

-                                         Østtysk stomning genforening.

-                                         Khol lancerer 10- punktsplan, for genforeningen

-                                         Planen støttes af Buch/USA 

-                                         Modstander: vesttyskland, UK, Frankrig

Sovjet og Gorbatjov går med pga.:

-                                         Gorbatjovs egne reform tanker

-                                         Sovjet får økonomisk hjælp

-                                         Svært at undgå med egne problemer på hjemmefronten

-                                         Troppernes flyttelse blev dækket af VT

Vi så en dokumentar film om Tyskland.

Filmens indhold + vinkel:

-                                         Selve opdelingen af Tyskland

-                                          Omflugten fra Østtyskland

-                                         Først i 1961 bygges muren (faldet sker hurtig)

En tendens:

-                                         Meget pro-vesten: viste kun negativ ting om live i DDR

è        Biller boliger i øst, stabile sociale forhold.

Vi lavet kilde analyse på to kilder, om Malta-topmødet.

Kilde 1.

Bush og Gorbatjov på Malta-topmødet (side 139)

Kontekst:

-                                         Historisk periode -> Malta-topmødet/ Tysklands genforening

-                                         Kilden er Fra Den 3/12 1989

-                                         Sted -> Det officielle sovjetiske referat.

-                                         Modtager -> myndighederne

Indhold:      

-                                         Genforeningen

-                                         Tilbageholdenhed overfor

-                                         Enighed om frit valg af Tyskland

Kilde 2

Gorbatjovs chefrådgiver, om Malta – topmødet.

Kontekst:

-                                         Vurdering fra Tjernajev erindringer

-                                         Blev udgivet i 1993/1989

-                                          >Også et referat<

-                                         Tjernajev har selv redigeret 

Indhold:

-                                         Genforeningen -> ikke forcere forløbet

-                                         Nato problemet og de andre vest magter

-                                         En vis utilfredshed over Kohle.

Det kan opstå lidt problemer, når der indgår erindringer i en kilde.

Erindringer som kilde:

-                                         De kan være subjektive vinkling.

-                                         Fokus på egen vinkel og rolle.

-                                         Ikke samtidige -> Nogle gange skrevet mange år sener.

Hovedaktør bag murens fald:

-                                         Det Østtyske folk -> vælter muren og flygter til vesten.

-                                         Gorbatjov gør det muligt

-                                         Østlandene

Genforeningen -> står Khole bag.    

Historie – Danmark 1950-90

Opgave om at, finde 5 ord om Danmark i perioden 1950-90.

Vigtige begivenheder:

·         Medlem af EF i 1973, med øget samarbejde med andre vestlige lande.
Danmark kommer først med, der pga. hensyn til England og eksport.
Danmark var først med i EFTA, som er udenom EF.
EF gavner så med landbrugs støtte og handel.

·         Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, fordi at der er mangel på arbejdskraft. Dette bevirker udviklingen af velfærdsstaten og overtager de familiære pligter.

·         Befolkningen uddannes mere: behov for viden og ”know-how” i industrien og offentlig sektor.

·         Industrialisering: elektronik, skibsværfter, stålproduktion, medicinal/kemisk industri.

·         Velfærdsstat: opbygges takket være højkonjunktur. Bistandsloven der kommer i 1976.

Samfundsudvikling:
Primær sektor: landbrug, fiskeri osv.
Sekundær sektor: industri.
Tertiær sektor: service, pleje, uddannelse.

Danmarks industrielle spring:

Den første industrielle revolution:

·         Efter 1850-1900 ca.

·         Produktion af tøj og klæder.

·         Tobaksproduktion.

·         Jernindustri.

·         Centralt omkring kbh.

·         Vandringen fra landet til byen. ”urbanisering”.

Den anden industrielle revolution:

·         1950-?(1973/1990).

·         Produkter: meget af det samme, elektronik/mekanik, skibe og stål.

·         Rationaliseret.

·         Mere viden bag.

·         Industrien er flyttet mere ud til ydre områderne.

·         Mere decentraliseret.

·         Mere urbanisering.

Billedanalyse af de to billeder på side 12 og 13 i kompendiet.

”Borgerlig modstand”

• ·         Blåblok, de borgerlige: udbygningen af velværdsstaten medfører højere skatter.
• ·         Stigning i den offentlige budget.
• ·         Høj skat bremser produktion og investering.
• ·         Parallel til i dag.

”Danskerne om velfærdsstaten, for eller imod”

·         Opbakning er stærk. Kriser midt i 70erne og sidst i 80erne.

·         Vi forventer meget mere af velfærdsstaten i dag.

·         En frygt for at, miste velfærdsstat og tab af goder pga. politikkerne svigter, ændringer.

·         Demografien, befolkningssammensætning som truer velfærdsstaten.

·         Holdningsændring i hvis omfang.

Til sidst kiggede vi på velfærdstrekanten, se activboard slide for info.