Danmark under besættelsen (historietimen 23-02-2012)

Gruppearbejde og fremlæggelser:

Gruppe1

’’Besættelsen d. 9 april og det manglende forsvar; hvorfor sker det så let? Hvorfor ingen nævneværdig modstand?’’

- Neutralitetspolitik.

- Ingen hjælpe at hente fra Sverige, Norge eller UK (undersøgt i 30’erne af Stauning).

- Tyskland en alt for stor magt à et militært forsvar af DK umuligt (vi ville blive slagtet) à lide mindst muligt tab

- Erfaring fra 1.verdenskrig à der forholdte vi os neutralt (det var vellykket)

- Man ville ikke provokere tyskerne

- Vi er en vej til Norge

- Vores geografiske position gør at vi ikke kan flygte (omringet af vand, tyskerne besætter straks havne, lufthavne etc.)

Gruppe2

’’Besættelsens faser’’:

1.                  D. 9 april 1940: besættelse (og modstand àminimal modstand)

2.                  D. 9 april 1940 - 29 august 1943: Samarbejdspolitik – frihed under tysk opsyn

3.                  Bruddet d. 29 august 1943

4.                  D. 30 august 1943 – 4 maj 1945: modstandstid

5.                  D. 5 maj 1945 – slut 1945: Retsopgøret

Gruppe3

’’Hvorfor ændrede forholdene under besættelsen sig – hvorfor gik vi fra solidt samarbejde til modstand?’’

-          Anti-komintern-pagten à mod kommunisme (sovjet) à modstand (fra danskerne)

-          Illegal presse à spredes i de første krigsår

-          Øget sabotage fra 1942: virksomheder der hjælper Tyskland

-          Hjælp fra UK; våben, ’’know-how’’

-          Tyskerne sure 1943 à undtagelsestilstand

-          Hvorfor: organisation & hjælp til ikke at fremstå som tysk allierede

-          Internationale udvikling

Gruppe4

’’Var DK under besættelsen en del af de allierede mod Tyskland – i praksis?’’:

-          Pga. Neutralitetspolitikken er DK først hverken eller

-          Anti-komintern-pagten sætter os på tysk side

-          Det samme gør samarbejdspolitikken

-          Vest-allierede: modstandsarbejde og bruddet 29 august

-          Udlandsdanskere (Kaufmann), handelsflåden, jødernes redning

Gruppe5

’’Var danskernes retsopgør efter krigen rimeligt?’’

FAIR	UNFAIR
Nogle danskere går for langt:	Staten forfølges ikke (politikere)
Angivere/stikkere	Love med tilbagevirkende kraft
Terrormord	Dødsstraf
Staten	Præget af hævntørst
Tyskerpiger(?)	Tyskerpiger (syndebukke)
værnemagere

RETSOPGØRETS LOVE – straffelovstillægget 1945-46 – Forræderilov

§1-3:

Straffelængde, udmålt fra 1940, men kun straffes for tin fra 1943 – fængselsstraffe fra 4år til liv

§4-7:

Staten overtager formuer tjent under besættelse, - mister borgerrettigheder

§8-10:

Skærpede straffe for tyskerarbejde, fængselsstraf for tyskertjeneste(: korps, hær, HIPO (mindst 10år))

§11-14:

Fængselsstraffe for person i tysk arbejdstjeneste, stikkeri straffes med fængsel evt. dødsstraf, straf for værnemageri

§15-18:

Medlemskab af tyskvenlige organisationer medfører fængsel, fængsel til folk der har fremmet tyske interesser, fængsel for økonomisk støtte til tyskerne, danskere i udlandet udleveres

Anders Foghs syn på samarbejdspolitikken:

Budskaber:

Tak til modstandsbevægelsen à de placerede os på den reelle side

Tak til de allierede

Kritiserer samarbejdspolitikken à man gik for langt

Vurdering:

Vi gik måske for langt

Ignorerer delvist tidens virkelighed

Ignorerer forskellene på UK og DK

- man har promoveret modstandsbevægelsen

- bruges i forhold til nutidig udenrigspolitik (Afghanistan)

bloggen 21/2

Så har vi trykket den af i Historie igen :o)

Vi startede op med en gennemgang af dagens program (as always) , og denne gang var vi nået til afslutningen af 2. verdenskrig. Hovedpunkterne var som følger:

1.Tysk modstand mod Nazisterne

Inden krigen var der grupper af socialister der udtrykte modstand mod regimet ikke mange og uden meget held. senere da krigen var i gang, var der en gruppe af officerer indenfor hæren der prøvede at undgå det uundgåelige totale nederlag og forsøgte et mislykket bombe attentat mod Hitler (20 juli 1944)   

2: Krigens påvirkning af tyskerne

Tyskerne oplevede en stigende varemangel, tabstal begynder at stige af både soldater og civile, de civile især da der bliver påbegyndt deciderede terror bombardementer mod hele byer efter at forsøg på at ramme industri ikke er vellykket grundet manglende præcision  

3: Hvordan krigens afslutning foregik i tyskland

Tyskland bliver presset på tre fronter, russerne i øst efter de får overtaget i 1943 og samtidig i 43 bliver der åbnet en front af amerikanerne på Sicilien mod tysklands allierede i Italien. Derefter i 1944 kommer D dag, hvor de allierede landsætter i Normandiet.

4. Gennemgang af hovedtrækkene i Japans rolle i krigen

Japan var på krigstien tidligt med erobringer i bl.a Kina fulgt løbende af erobringer i stillehavet, de vil lave et imperium. I 1943 angriber de Pearl Harbor og USA går ind i krigen. Amerikanerne tilbageerobrer øerne i stillehavet en efter en i hårde kampe, for til slut at smide to Atombomber på byerne Hiroshima og  Nagasaki hvilket får japanerne til at kapitulere.

Herefter gik vi i gang med et gætværk på hvilke lande der havde de største tabstal i 2 verdenskrig og klassen viste sig ikke at være så dårlige!

slutteligt fik vi kikket på en kilde: Jalta-aftalen

Den var en aftale mellem de allierede om hvad man skulle gøre med tyskland efter krigen.
Tyskland skulle deles i tre zoner mellem USA, Rusland og England og "afnazifiseres" og Polen skulle genoprettes med frie valg sammen med resten af de tysk besatte lande, polen var hårdt ramt og russerne havde fingre i regeringen, man kan ane intentioner om at de ville udvide deres kontrol i polen, de allierede er imod og der bliver indgået kompromis.  Meningen var fred og stabilitet i Europa men resultatet var en yderligere opvarmning til en begyndende kold krig.

Thats all folks....

Bloggen 7/2

- Timen starter ud med opsumering af dagens lektie som omhandlede Udenrigpolitik i Tyskland op til 2 Verdenskrig.
Hver gruppe havde hver deres lektie, hvor man inbyrdes i gruppen skulle finde det mest relervante i deres tekst,  med en øvelse jeg valgte at kalde "vigtig viden, Ligegyldig info".  eller gruppe analyse.

Denne vigtigste viden i tekst 33 og 43 skulle analyseres med værktøjskassens 4 første spørgsmål + nogle yderlige spørgsmål som vi fik udleveret.

Tekst 33 omhandlede det tyske folks leverum, hvordan og hvorfor de burde have det.
tekst 43 er en af Chamberlains taler "mod hilter".


OBS: alle tavle "activeboard" noter er oploadet til fronter af peter lærer.

2/2 - 2012

Vi startede med at opsamle på lektien på en ny måde. I stedet for den klassiske version, hvor der bliver spurgt ud i klassen, nævnte klassen derimod nogle ting vi var i tvivl ved omkring lektien. Det blev så gennemgået på tavlen. ( Spørgsmål & svar ligger på fronter )

Bagefter hoppede vi videre i teksten, film tid. Vi så Krystal natten, som handlede om den første nat hvor antisemitismen for alvor sprang igennem. Vi så hvordan, det ikke helt så meget var Hitler der satte det i gang, men mere en af hans underofficerer, Goebbels. Og hvordan, det egentligt var mere på grund af den status det gav ham, end så meget andet, at han satte det her forfærdelige projekt i gang.

Til sidst så vi på nogle billedere fra en børnebog. Vi kiggede på fem billeder. Et af den ariske mand, et af jøden, et hvor jøden prøver at overtale en tysk pige til ”udskejelser”, et hvor en flok jøder er blevet smidt ud af en skole, og til sidst et hvor en lille pige og hendes mor går forbi en legetøjs butik, men hvor datteren er overraskende afklaret med at hun ikke skal ind i butikken da det er en jøde butik.

Det der var utroligt spændende ved de her billeder er, hvor tydelig det er at se at Hitler har påvirket folket i en meget ung alder. De tekster der var skrevet til billederne, og illustrationerne selv, er langt fra noget som jeg overhoved kunne forestille mig at se i den danske folkeskole i dag.

Alexander Hebbelstrup