Industrialisering og liberalisme

Sidste gang handlede det særligt om to emner:

1. Den industrielle revolution:

Oven på spørgelegen rettede jeg fokus på et spørgsmål omkring konsekvenserne af den industrielle revolution i England - først var vi nødt til at forholde os til denne revolution;

Den voksne uldproduktion bannede vejen for spinnemaskiner (Spinning Jenny), dampmaskiner til brug ved pumper ved minedrift, andre maskiner og de første lokomotiver, samt jernindustri med behov for rigelig kulforsyning (derfor minedrift) - det hænger altså sammen.

Denne industrialisering skabte industribyer, specialiseret arbejdsdeling, vandring for land til by (og dermed en arbejderklasse), forøget produktion og dermed nye eksportmuligheder - både vækst og velstand, men også sociale problemer, udnyttelse af arbejdskraft og forurening (og et Østeuropa fanget i korteksport til Vesteuropa)

2. Frihandel og økonomisk liberalisme:

Skotten Adam Smith udtænkte den økonomiske liberalisme; ingen statslig indblanden i markedskræfterne, afbalanceret prodution af forskellige varer og optimal udnyttelse af arbejdskræfter (som set i kilden) vil medfører velstand for initiativertagere, men også for folk i deres lande og fællesskaber.

Bagsider; ingen regulering kan fører til inflation eller overproduktion, Smith tager ikke højde for befolkningsvækst, mere vil ha' mer!

30-årskrigen

Lektien til dagen: 218-227 i Europas vej

Vi snakkede i dag om 30-årskrigen og om at det havde en stor effekt på Europa

Første fase: i slutningen af det 15-tallet starten af 16-tallet

”de spanske krige”

-          Spaniens Filip 2. Blander religion og politik i forskellige krige

-          De nordlige Nederlande: Holland blive uafhængig

-          England forsøges invaderet i 1588 men det bliver en fiasko for spanierne.

Anden fase: 30-årskrigen 1618-1648

Årsagen til 30 års krigen skyldes at religion og politik bliver blandet sammen. Krigen er imellem Katolikkerne og protestanterne.

I 1648 bliver freden så skabt med den Westfalske traktat. Det store ved den Westfalske fred er at det er en af de første større fredsforhandlinger og at den får skabt en for form religiøs tolerance mellem landene og derved en stabilitet.

Tredje fase: 1648-1750

-         Frankrig havde fået tilkæmpet sig en masse land og går derfor fra 30-årskrigen som sejrherre

-         Rusland får succes i store nordishe krig og dermed adgang til østersøen

-         Preussen opstår som en stærk militær magt og slår østrig.

-          Masser af kolonikrige ml. Frankrig, England og Holland

I slutningen af timen snakked vi om Voltaire (1694-1778). Han var oplysnings filosof og Deist (han troede på at der havde været en gud som nu var gået på ferie). Han var imod den vej religionen var ude på og mente at de gejstlige var indsnævrede og barbariske. (side 8 i "Den dobbelte revolution og Amerikanske borgerkrig" kompendiet)

Lektie til næste gang: 235-237 + 242-250

Enevælde - den nye ramme om et mere handelsorienteret Europa 1550-1700

Sidste gang stod særlig i frihandelens og enevældens tegn:

Fra 1550 havde renæssancens tanker, reformationens religiøse frigørelse og opdagelsen af de nye verden lavet om på Europa og bevirket store forandringer:

- Befolkning tilvækst, bl.a. som følge af forbedrede levevilkår i Vesteuropa
- Nye politiske magter ind; Spanien og Portugal, der dog ikke kan holde på magten, og giver den videre til England, Nederlandene og Frankrig
- Noget ligende sker på handelsområdet, der bliver den nye dynamo på flere fronter - Nordvestueuropa fører anden i den nye kapitalisme, hvor udbud og efterspørgsel dikterer nye investeringer i ny handel

Ny autoritet skal til for at tøjle de nye kræfter hos det handlende borgerskab og med kirkens magt væk kan kongen trumfe igennem og tage megen magt fra adelen og opbygge en stærk stat med centralisering, administration og hær - ofte i samarbejde med det nye stærke borgerskab.

Ud af det træder enevælden med arverettigheder og Gudgiven magt over hele staten og folket i den:

- Vi så på Frankrig under Ludvig den 14. - hans forklaring på og forsvar af, hvorfor han tog magten
- Oplæg om enevældens indførelse i Danmark, der sker oven på adelens svigt i Karl Gustavkrigene 1657-1660 - derfor Frederik den 3. enevældig som Ludvig i 1660-1661.

Historie d. 27 Oktober

Lektie til denne dag Europas vej s. 140-148


Resume af lektien:
Den lutherske reformation begynder i Tyskland, som bestod af små fyrstedømmer underlagt af kejseren, splitter middelalderkirken i 1517. Karl d. 5. bliver valgt til kejser i 1519, som ønsker at styrke sin magt  med skatter, lejetropper og embedsmænd. En af Karl d. 5s modstandere var Frans d. 1. af Frankrig, som gentagende gange kommer krig mod hinanden om hertugdømmet i Norditalien. Desuden var Karl d. 5s kejserrige truet af den Osmanniske rige i den østlige og sydlige del.
Karl d. 5s idealer var at skabe et kejserige, som omfattede hele kristenheden og en samlet kirke.

I 1500 tallet var der stærk kritik af pavemagten. Humanistisk lærdom havde bredt sig til norden. En af de skarpeste kritikere var Erasmus af Rotterdam. Han mente at mennesket havde fri vilje og kunne komme i himlen ved at leve et godt liv. Humanisterne ønskede ikke ændringer af kirkens lære eller splittelse af kirke.

---Vi fik udleveret spørgsmål og blev delt i grupper. her nogen notater


Karl-5s riger
-Det Tysk-romerske rige, -Nederlandene, -Spanien(Sydamerika) og store dele af Italien

Politiske Situation
-Højkonjunktur, -konflikt mellem Frankrig og romersk rige

Karl-5s fjender
-Tyrkerne, -Frans d. 1 af Frankrig, -Paven

Fremgang
-Markedsøkonomi, -forlangsindustri

Bod
En slags kirkelig straf for at opveje synder, fx almisse

Bivirkningerne af befolknings tilvækst
-Arbejdsløshed og fattigdom, -urbanisering af tilvækst med tilhørende sociale problem

Undergangsstemningen omkring 1500
-Pesten, -landbrugskriser, -stærk kristen bevidsthed, -griskhed fattigdom

Kritik af kirken
-Humanister (større næstkærlighed, fri vilje), -ekstramister

Vi analyserede kilden af Erasmus: "Dårskabens pris" som findes i Kompendiet s. 3-4

1) Senmiddelalderens afslutning

2) Kilden er fra 1509

4) Afsenderen er Erasmus og henvender sig til folket

5) Kritik af folkets dårskab
    kilden er kritiserende og hånelig

9) Kilden er et særtilfælde

14) Teksten er en primær kilde

Det var alt hvad jeg kunne huske, Jeg undskylder forsinkelsen :)
- Mustafa Arik

Historie - Tirsdag d. 1 november 2011; Reformationen

Dagen startede i vores nye tirsdagslokale; 1207.

Vi startede med at lave billedanalyse af disse to billeder;

-          Gregormessen (fra 1479)
-          Alterbordsforside (fra 1561)

Begge billeder kan findes på side 5 og 6 i Kompendiet;

Europas overgang fra middelalder til moderne tid – indre og ydre forandringer.

Dagens store hovedperson var Martin Luther (1483-1546). Peter holdte et læreroplæg på powerpoint om Luther. Den kan findes inde i fronter.

Martin Luther brød sig ikke om afladshandlen, der sprang ud i 1517. Han skrev sine 95 teser (videnskabelige påstande) som protest mod dette. Han blev smidt ud af kirken, og blev dømt fredløs. Men han fik støtte af de tyske fyrster, hvorefter han i året 1534 oversatte biblen til tysk. Herefter begyndte Protestantismen.

Protestantismens top 8:
1)      Bibelen er grundlag for troen
2)      Troen kommer af det, der høres
3)      Mennesket er retfærdiggjort ved troen
4)      Dåben
5)      Nadveren
6)      Fyrsten er kirkens overhoved
7)      Vi er alle præster
8)      Gudstjenesten

Men det endte ikke som Luther ønskede det. Nogle af bønderne endte med at begå kriminelle handlinger, og brugte evangeliet som baggrund for dette. Luther tog afstand fra det, og men skrev en voldsom skrift, hvori han nærmest gjorde dem fredløse.

Denne tekst lavede vi alle kildeanalyse over, med punkterne 1 til 5, og med punkt 9 og 14.

Teksten ”Slå de gale hunde, bønderne, ned” af Martin Luther, kan findes på side 7 i Kompendiet;

Europas overgang fra middelalder til moderne tid – indre og ydre forandringer.

Kildeanalyse af ”Slå de gale hunde, bønderne, ned”

1)      Kilden er fra reformationen
2)      Den er fra år 1525
3)      Kilden er fra Tyskland
4)      Afsender af denne kilde er Martin Luther – Modtagerne er de adelige, og fyrsterne.
5)      Luther ønsker få slået bønderne ned. Det skyldes; f.eks. svigtetroskab, plyndringer, og at de kriminelle brugte evangeliet som baggrund for disse handlinger.
9)      Kilden er et særtilfælde
14) Teksten er en primær kilde

Så var vi vist ved vejs ende.

- Stine Hansen