torsdag den 1. december 2011

Den Amerikanske revolution og republik

I dag, d. 1/12-2011 til historie har vi haft om den amerikanske revolution og republik.

Først blev vi bedt om at definere de to ord i grupper. Vi ramte meget rigtigt og dog alligevel en smule ved siden af:

- Revolution: En pludselig, kvalitativ forandring. Altså en forandring der skal ændre en ting (i dette tilfælde det engelske styre i USA) til noget bedre. Vi har den amerikanske i 1787, den franske i 1789 og den russiske i 1917

-Republik: Et folkevalgt styreform, med en lovgivende forsamling og et udøvende statsoverhoved, fx. en præsident. Inspireret af det romerske rige.

- FROKOST -

Efter pausen fik vi udleveret et ark med tips en 13'er. Med forskellige spørgsmål til lektien. Bla. hvilke geografiske områder som franskmænd og enlændere dominerede og årstal for forfatninger.

Efter dette tog vi hul på USA's forfatning fra 1787.
Her kiggede vi på magtfordelingen i USA.
Kongressen - den lovgivende magt:
Her taler vi om to kongreshuse
Representanternes hus bestod af medlemmer fra hver stat. Stater med mange indbyggere havde mange representanter og omvendt havde stater med få indbyggere færre representanter. I disse beregninger tæller indianere ikke og sorte har kun en værdi af 3/5.
Senatet bestod af to senatorer fra hver stat.
De to kongreshuse laver lovforslag med en flertalsafstemning og sender dem derefter til præsidenten der skal godkende loven. Hvis ikke han godkender, nedlægger han veto og sender lovforslaget tilbage til kongressen med begrundelse for afviselsen. Kongressen kan derefter stemme igen og hvis 2/3 af kongressen stadig vil indføre loven, kan de forbigå præsidentens veto.
Kongressen skal også godkende højesteret dommere, der bliver udnævnt af El presidente.
Den kan desuden anklage præsidenten for embedsforbrydelse.
Præsidenten - den udøvende magt:
Præsidenten bestemmer hvordan lovene skal udøves. Han er det militærer overhoved i USA. Han har en vetoret til at gå mod lovforslag fra kongressen. Desuden udvælger han også højesteret dommere, der skal godkendes af kongressen.
Højesteret - den dømmende magt:
Højesteretten er uafhængig af præsidenten. De holder øje med at præsidenten og kongressen ikke går mod forfatningen i handlinger og lovforslag og de sørger for at lovene bliver overholdt fra kongressen og præsidentens side.
Tillæg i forfatningen:
Desuden står der også i forfatningen at sorte/slaver der flygter til en anden stat, skal udleveres af staten tilbage til slavens ejer. Den skriver også at delstater ikke må lave love der går mod forfatningen og at USA skal beskytte alle delstater mod invasioner. USA må desuden heller ikke lægge særlige afgifter og told på enkelt stater. Det er op til staten selv. Den skriver også om en loyalitetsed.

Til slut så vi en lille film med en meget klog mand, der fortalte at grunden til at man begynde at lave denne revolution var at man var geografisk langt fra sit styre i Enland og man derfor ikke ville underlægges denne når man ikke havde politisk indflydelse.

ANDREAS TAGER IKKE ANSVAR FOR INHOLDETS PÅLIDELIGHED

Ingen kommentarer:

Send en kommentar