mandag den 5. september 2011

Jah.. Bedre sent end aldrig :)


25/8 – Videosnas, Vikinger og Kilder!

Vi lagde dagen hurtigt ud med en gennemgang af Bloggen fra sidste lektion (Tak Alexander) hvorefter Peter hastigt valgte at afspille denne korte video (eller ”Videosnas” om man vil) for os.




Derefter hjalp vi hinanden igennem dagens lektie da vi hver fik en seddel med et spørgsmål som relaterede til dagens lektie, som vi skulle gå rundt i klassen og få en anden kursist til at svare på, efter det byttede man seddel med pågældende og vandrede videre til en ny kursist som man så kunne spørge.


Vi gennemgik også ”Kildetekst 12. Gulantingslovi: Om injurier” (Kompendiet s. 39) hvor vi arbejde med teksten som kilde, og svarede på spørgsmål ved hjælp af ”Værkstøjskassen” vi har fået udleveret af Peter.

Teksten omhandler Norge i 1200 tallet, som åbenbart har haft et støre problem med mænd der har slået hinanden ihjel grundet krænkelse, i dette lovtilfælde sammenligningen med det kvindelige køn! (Uha da da!)


Peter viste os et kort over hvor vikingernes veje over europa gik og vi sammenlignede kortvarigt deres rejser med de 4 faser af vikingetiden vi arbejde med under sidste time.


”Værktøjskassen” var på spil endnu en gang vi gav os i kast med den længere tekst af Ibn Fadlan om vikingernes skikke fra ca. år 922. Klassen blev indelt i seks (næsten) lige store grupper som arbejde med hver sin lille bid af teksten, som omhandlede Ibn Fadlans møde med det mystiske ”Rus” folk, både med en fyldig beskrivelse af dem, både som folk, og med deres skikke omkring ofringer og deres afsked til deres bortkomne.


Jeg tror det var det
-Kim Nordström

Ingen kommentarer:

Send en kommentar