På hastig rejse gennem den tidlige danske middelalder

Så skete sørme igen: Jeg glemte at sætte én af jer til at blogge og gør det derfor selv igen.

Første del:

lektiegennemgang om de store forandringer i perioden ca. 1000-1200:

1. Konge og kirke gik hånd i hånd og nød hver især godt af makkerskabet; kirken fik magt og jord og troen blev spredt, kongen kunne bruge kirkens folk til administration samt legitimere sin magt gennem Gud.
2. En storbønder og magtfulde slægter blev endnu større og udviklede sig til en adelskalsse, der også spillede sammen med konge og kirke (gaver til kirken, adelsmænds blev bidsper).
3. Landbruget revolutioneredes; det blev omlagt til trevangsbrug, og hjulploven gav større udbytte.

Anden del:

Vi så på Knuds den Helliges gavebrev, der er et typisk eksempel på fremadrettet og normativ kilde, idet den er et klassisk middelalderdiplom med aranga (formel indledning der markerer afsenders magt og status+fine fromme hilsner) og fortæller om jordgave til kirken (for at vi skulle få et ærkebispedømme i Lund).

Tredje del:

Glimrende oplæg fra jeres side:

• Anedorte om kirkens store åndelige og politiske magt, der tog til i perioden 1000-1200 og førte til mægtige og fornemme kirkebyggerier ud fra romansk og gotisk stilart.
• Uffe om netop betydning af gavebrevet, der sikrede ærkebispedømmet i Lund og skabte et kongeligt-kirkeligt samarbejde, der svækkes af borgerkrigen først i 1100-tallet, men som bar igennem igen i den sidste halvdel.
• Rune om landbruget og byudviklingen: Om befolkningsoverskuddet på landet og den stigende handel og dannelse af laug (for at holde monopol - indspark fra Dan).
• Nic om pesten (første omgang 1348-1350, den blev spredt gennem rottes lopper - siger mange - og som dræbte op mod hver anden europæer, men skabte nye muligheder for opstigen i samfundet for de overlevende) og Skånemarkedet (de store sildefangster gav mulighed for stor handel i skåne, hvor købmænd og konge kunne tjene store penge).

Peter