tirsdag den 30. august 2011

En løbende overgang til kristendommen

Da jeg glemte at sætte en af jer til at blogge, er I så heldige, at jeg gør det for jer denne gang:

  • Dagens undervisningsgangen begyndte med at vi afrundede Ibn Fadlan, hvor I forhåbenlig fangede noget meget vigtigt: Når man har med en afskrift at gøre, er en kilde ikke sekundær, men primær, når originalen ikke findes - husk det!

  • Derefter lavede I gruppearbejde om to kilder, der også er primære: Widukind om Poppos jernbyrd og Adam af Bremen om kulten i Uppsala. Indholdet var ikke det sværeste, hvilke lod til at være det med samtidighed og spørgsmålet om, hvor de to herrer har deres oplysninger fra. Det er svært at vurdere - de kan være samtidige, men også skrevet noget efter - samtidig med at vi ikke ved om Adam har set kulten i Uppsala (hans værk er generelt en kombination af 1. og 2. håndsskildringer)(Widukind er klar 2. hånd; har nok oplysninger fra Poppo eller andre kristne - derfor stærkt tendentiøs)

  • Vi kiggede hurtigt på billeder af Poppo-episoden og Haralds Dåb

  • Vi så den nok noget nationalromantiske film om Jellingstenene: Den brugte lidt flittigt billeder fra andre perioder og kæmmede måske lidt over af national stolthed, men havde et vigtigt budskab: At Harald havde magt og politisk indsigt til at ændre den hedenske gravopstilling for sin far og mor til et kristent prydet med Jellingestenene om hans kongegerninger og kristning af danerne - alt sammen nok for at tækkes den stærke tyske kejser. Underliggende fornemmede man dog i filmen, at langt fra alle var kristne (og i hvert fald utilfredse med stunten for kejseren), og sønniken Svend Tveskæg væltede altså sin far fra magten - måske med en fløj af hedninge bag sig. Det ved vi ikke med sikkerhed, men der gik længe før kristendommen var slået rigtig igennem (først i løbet af 1000-tallet)

Peter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar