torsdag den 18. august 2011

En lidt alternativ første undervisningsgang

Kære kursister

På trods af lokaleskiftet og de manglende PowerPoint-slides synes jeg, vi havde en rigtig god første undervisningsgang. I virker nysgerrig og dygtige, og det var også derfor, jeg turde fortælle jer lidt om de perspektiver af den historiske metode, som vi normalt ikke bruger tid på ved HF.

Efter navneleg beskæftigede vi os med følgende:

Kurset:
  • Hvordan vil kurset forløbe: Vi skal på en rejse fra vikingetiden til dag, hvor der helst skulle være en balance mellem at kigge på Danmark, men i høj grad også Europa og verden, samtidig med en række temaer er i fokus; kulturmøder, brug/misbrug af historie, dansk identitet osv.
  • Forskellige undervisningsmetoder: læreroplæg, gruppearbejde, brug af forskellige kilder og medier (film, billeder og andet) vil blive inddraget, så I skal i høj grad på banen.
Historie generelt:
  • Vi talte om, at historie som mere en det rene fortid spiller en vigtig rolle for os; til at forstå nutid og hjælpe os i fremtiden, til at forstå grundlaget for forskellige kulturer og traditioner og til arbejdet med ens egen eller andres identitet.
  • Adgangen til historie gennem kilder: 1) de ikke-skriftlige: skeletter, skrald, værktøjer osv., 2) de skriftlige kilder, som igen kan deles op i bagudrettede (beretninger, breve, artikler) og fremadrettede (love, domme, udgetter).
  • Det problematiske ved kilder i form af usandheder, overdrivelser, tab af det overleverede - derfor skal man se på ophavssituationen for kilden, finde andre kilder og være opmærksom på, at man kan få svar ud fra det, der bliver fortalt (lave beretningsslutninger), men også fra den sitiation, kilden er opstået i - ophavssituationen - og på den måde få en indsigt i den kontekst, hvis det er, hvad man vil undersøge.
Vikinger (ud fra jeres forestillinger og umiddelbare viden):
  • Hvad er en viking; langhårede, skibsbyggere, krigere, asatroende, pumpede stoddere, bønder, hndelsmænd.
  • Hvad vidste I i forvejen: Meget af det samme som oven over, men at de sejlede i hele Europa rundt, og der var noget med en Harald Blåtand.
  • Nutidens vikinger; nutidens asatroende, soldater, danskere og pirater. 
  • Udseende: langhårede, lugtende (hvordan man end ser det), stærke, klædt i pels, krigere med hjelme UDEN horn i (ganske rigtigt: Det med hornene og dragebådene er skrøner).
Endelig fik i info om brug af blog, kompendier, værktøjskasse og læseplaner - noget alle forhåbentligt fik udleveret.

Peter, ham der læreren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar