Denne startede, som altid, med gennemgang af lektier. Lektier var fra "fra stamme til folk" side 72-76. Dette stykke omhandler valdemartiden. Først om hvordan stormændene købte sig indflydelse på kirken med gaver og indflydelse ved at blive slået til ridder og deltage i korstogene. Dette gav også en international status for stormændene.
Der var stridighed mellem konge og kirke, men i 1170 fik kong valdemar d. 1. (d. store) og paven forsonet og valdemars far blev helgenkåret og hans søn Knud blev kronet til konge og salvet, som den første danske konge. Ceremonien skulle symbolisere DK's anerkendelse af guddommen og salvingen og helgengørelsen skule sikre en kongelig dominans i landet og samtidig sikre arvefølge til tronen.
Valdemar d. 1. udviklede et regeringssystem, hvor konget styrede og blev rådgivet af gejstlige og stormænd. Han nedsatte også et regnskabsvæsen, så kongetmagten blev "virksomhed" og man havde mere overblik over, hvor meget man tjente og hvor meget man kunne bruge.
Mange af kongens rådgivere tænkte også i slægtsinteresser. Så selvom man rådgav kongen til landets bedste, var det i virkeligheden mere til ens egens slægts bedste. Det samme gjaldt kirken som ud ad til talte for individet, men i virkeligheden også var slægtstænkere.
Lovene blev lavet af landstingene, som var domineret af stormænd. Landstingene lå i Viborg, Ringsted og Lund. De lavede love og fældede domme
Internationalt blev det i væsentlig faktor at kirken var med i kongemagten. Venderne angreb ofte Danmark fra østersøen. Det gjorde at Absalon kunne give lov til korstog mod baltikum og Valdem d. 2. erobrede en stor del af østersø området. Dette var de første danske korstog. Dette nyerbrede land brød sammen kort tid efter, grundet et økonomisk og militært pres fra den tyske kejser.
Efter frokostpausen analyserede vi korstogsbilleder fra kompendiet.
Det første billede var et maleri af kampene mellem tyrkere og kristne. Her vises de kristne som dominerende og store og tyrkerne vises som små, sørgelige individer uden noget at kæmpe for.
Det andet billede var af Pave Urban på rejse i Frankrig, hvor korstogstalen er fra.
Det tredje billede var belejring af Jerusalem.
Det fjerde billede viser hvordan muslimerne henrettede de kristen - i følge kirken.
Det femte billede viser hvordan riddere og soldater marchere mod jerusalem med en engel som guide. Der var i imidlertid uenighed på klassen om hvor vidt denne engel symboliserede en gudsbeskyttende tryghed hos soldaterne eller det modsatte.
Det sidste billede viser fundet af Jesu kors. Ikke helt troværdigt da korset er pænt og flot uden en skramme.
Vi læste i kompendiet s. 20 en nutidig muslimsk vurdering af korstogene og hvad den har gjort ved den muslimske opfattelse af europæere og kristne. Det giver muslimer et billede at et aggresivt og fanatisk europa - kort sagt. :p
Vi perspektiverede også emnet til George W. Bush's tale i forbindelse med 9/11 om korstog. (Kan ses på you tube) Desuden så vi også Anders Breiviks propagandevideo.
Hermed afsluttede vi emnet om korstogene.
PS. Andreas giver ingen garanti for indholdets pålidelighed :p
Ingen kommentarer:
Send en kommentar